Aftenskiløb i Japan - se video

Aftenskiløb i Japan - se video

Vi er taget på tur til den dybe pudders hjemby Niseko i Japan. Kort tid efter vores landing lukkes lufthavnen ned pga. regulær snestorm.

Online: 19/01 2015

Et godt tegn når man nu er taget på puddertur.

Vi har valgt at indkvartere os i Niseko Annupuri – den mest rolige (for ikke at sige døde) del af Niseko området. Det klassiske valg er Niseko Grand Hirafu. Her finder man det mest udbyggede liftsystem og et egentligt byliv med afterski og natteliv som vi kender det fra europæiske skisportssteder. Men naturligvis også mange flere mennesker til at kæmpe om den uberørte sne.

I Annupuri sker der ret beset ikke en sk… – til gengæld er her masser af det vi er kommet for. Sne, sne og masser af sne. Og en stor sandsynlighed for first tracks.

Ganske usædvanligt for Niseko, havde det ikke sneet 5 dage i streg inden vi kom. Første gang i 20 år med så lang i snepause i januar. Vi blev takket for at have taget sneen med, og blev derfor behandlet som guder på den hyggelige indkvartering Mokoro Lodge.

Og siden har det så sneet og sneet. Ja, rent faktisk har det sneet konstant siden vi kom. Vi kan ikke andet et at betragte det som et tegn.

Så den helt korte status opdatering kunne efter et par dages skiløb lyde:

first tracks: tjek
face shots: tjek
bundløst: tjek

3 facts som har det med at påvirke vores mentale tilstand. Så efter en god lang standard pudderdag i går søndag blev vi til afterski (bestående af 2 clementiner og en unævnelig grøn japansk sodavand) enige om at smadre vores kroppe helt i bund med en hurtig gang aftenskiløb. Det skød vi lidt video af – aftenskiløb behøver ikke nødvendigvis være på hårde isede pister.



De få af jer, som evt. ikke måtte komme helt op at ringe over kvalitetsmusikken vælger vi at betragte som historieløse eller meget unge. Worst case en kombination af de to.

Vi skal nok holde jer underrettet om forholdene i Japan i den kommende tid – men kan ikke garantere at kroppen holder til 11 timers daglig pudder.


Aftenskiløb i Japan - se video - Billede 2021
Aftenskiløb i Japan - se video - Billede 2022
Aftenskiløb i Japan - se video - Billede 2023
Aftenskiløb i Japan - se video - Billede 2024

Udgivet af: Thomas Jensen

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen