Snescooter rejser!Online: 16/10 2007
Velkommen til vinterens største udbud af snescooter rejser!Lapland/Finland.Vi har de sidste 5 år arrangeret snescooter safaris i Lapland i Finland. Det er vinterens store hit! For at køre snescooter skal man blot have kørekort til bil! En 4-dages rejse med 300-400 km kørsel i løbet af 2 dage på en snescooter trækker virkelig for mange. Det er en drengedrøm at deltage i sådan en rejse med fantastiske landskaber, dyb sne, en god seng, delikat mad og dertil ”lidt ræs i sneen”, udtaler Henrik Tang. Vi har i vinteren 2007 fire afgange til Lapland. Enten at man holder af vinteren i norden, der er ganske speciel, eller at man er helt bidt af at køre snescooter – ja nogle har jo også lidt benzin i blodet! Vinteren i Lapland er meget anderledes fra Danmark, idet luftfugtigheden er meget lav, og det betyder, at kulden slet ikke er så hård, som vi oplever det her på vores breddegrader.Der er også flere firmaer, der bestiller en safari og bruger den som bonus- eller incentive-rejser for medarbejdere og kunder/forhandlere etc. Vi laver ofte et specialtilbud efter gruppernes ønsker og behov lige fra 1. dag med hygge-safari, isklatning og hundeslædekørsel til 4 dages aktiv snescooter safari.Vi tilbyder forskellige typer rejser til Lapland, der forløber fra 4 til 8 dage. Vi har også safari-rejser med mulighed for ophold på det kendte ICE HOTEL i Sverige. På rejserne er der dansk turleder. Turlederens funktion er at tage hånd om gæsterne på hele rejsen og at være guide på selve safarien. Der er plads til alle typer deltagere. Finland byder på noget af verdens bedste snescooter spor med masser af plads, store vidder, tundra, fjelde og kæmpe områder med uberørt sne i meterdybde! Rejserne er typisk lagt i marts, der er den bedste periode for safaris. De store 8 dages safaris forløber i både februar og marts.Sverige og Norge.I 2008 introducerer Snescooterrejser nye snescooter safaris til Sverige og Norge. Rejserne er her baseret på 4 dages rejse med ophold på en fantastisk hyggelig ødegård i Norge. For at komme til denne ødegård skal man gå eller køre snescooter de sidste 7 km over en tilfrossen sø! God hjemmelavet mad, aldeles velholdte og gode Yamaha snescootere fra 500 ccm til 1000 ccm og meget hyggelige rammer danner grundlaget for disse rejser. Vi bor i Norge lige på grænsen til Sverige og kører snescooter i et område i Sverige, der er ca. 1000 km stort. Her er høje fjelde og dybe dale, store skove og rig mulighed for at se vilde dyr.Fordelen ved disse rejser til Norge og Sverige er, at rejsedeltagerne selv kører til rejsemålet, og derved er rejseprisen lavere end til Finland. I vinteren 2008 tilbydes 4 rejser til Norge og Sverige. Der er typisk plads til 14 rejsedeltagere på hver rejse. Se yderligere på www.snescooterrejser.dk eller kontakt os på info@rejserog.dk eller tlf. 86462266.
|
|
|