Norge melder om vinterOnline: 15/12 2006 Skisæsonen er i fuld gang, åbne lifte, præparerede langrendsspor og flotte vinterlandskaber.
Vend blikket mod Norge, for der er masser af sne. Skisæsonen er i fuld gang med fin nysne, åbne lifte, præparerede langrendsspor og flotte vinterlandskaber. Få anlæg i Europa kan skilte med så gode julepostkortlignende forhold som de, Norge byder på lige nu.
Røldal, der ligger mellom Oslo og Bergen/Stavanger, har med sine 120 cm natursne bekræftet sit ry om at være en snesikker skidestination. Røldal ligger på toppen af Top-25 listen over målt snedybde. Dernæst følger Beitostølen med 90 cm natursne og Hemsedal, Haukelifjell og Voss Fjellandsby med 80 cm snedybde.
Hemsedals fjelde ligger 625 - 1920 m.o.h og minder om de sydeuropæiske alper. 19 ud af 22 lifte åbner fredag 15. december.
- Det er første gang i 10 år, at hele anlægget er åbnet så tidligt med hele 19 lifte og 18,2 km præparerede nedfarter med 810 meters højdeforskel. Sneforholdene er meget gode med 70 cm i fjeldet og 60 cm i baseområdet, og man kan løbe på ski i hele tærrenget. Det er glædeligt, at Hemsedal har så gode sneforhold, at vi kan garantere en hvid jul, siger turistchef i Hemsedal, Gunn Eidhamar.
Sne i højderne
Det er typisk de højtliggende destinationer, der har de store snemængder. Skeikampen, der ligger på fjeldet 800 meter over havet, har fx et snesikkert, tørt og stabilt klima. Fem lifte og syv nedfarter er allerede åbne, og der er 70 km præparerede langrendsspor.
Frost og snekanoner
Men nu er frosten sat ind, og snekanonerne er kørt i stilling. Trysilfjellet har åbnet for 8,5 km alpint skiløb fra top til bund, da omslaget i vejret til kulde på -2O betyder, at sneanlægget er i gang igen.
Kvitfjell har julekortstemning med stabil kulde, blå himmel, 6 km nedfarter, 3 åbne lifte og 19 km præparerede langrendsspor. Snekanonerne kan køre på pisterne på grund af den stabile kulde.
Skidestinationerne åbner efterhånden flere og flere lifte og nedfarter som bl.a. i Geilo, hvor snevarslerne lover endnu mere sne.
Så danskernes foretrukne skidestinationer Hemsedal, Kvitfjell, Geilo, Skeikampen, Trysil melder masser af sne og hvid jul.
Foto: Steffen Gulbrandsen
|



|
|
| Læs mere |
|
| Se alle nyheder |
|
|
|