TEAM BENNS køber Ski-ExpertenOnline: 16/04 2005
TEAM BENNS har netop købt det privatejede Ski-Experten i Esbjerg. Købet er led i TEAM BENNS’ ambition om at blive Danmarks største bureau for skirejser.
Ski-Experten i Esbjerg er et af Danmarks ældste skirejsebureauer og den største udbydere af rejser til to af Østrigs bedste skiområder, Saalbach og Zillertal.
”Ski-Experten er kendt for sine kvalitetsprodukter til Saalbach og Zillertal,” siger Allan Qvist, direktør for TEAM BENNS. Han ønsker ikke at oplyse købsprisen for Ski-Experten.
Ski-Experten vil blive fusioneret med TEAM BENNS, som på to år har firedoblet sin omsætning af skirejser ved bl.a. at tilbyde kvalitetsskirejser til lavpris.
TEAM BENNS, Danmarks tredjestørste udbyder af skirejser, har en strategi om at blive Danmarks største skirejsebureau indenfor to år. For tre år siden købte TEAM BENNS skirejsebureauet Per Gynt i Thisted – og Allan Qvist udelukker ikke flere overtagelser af andre skirejsebureauer.
TEAM BENNS er en del af rejsekoncernen KILROY group travel A/S med over 112.000 årlige gæster og en omsætning på den anden siden af 200 mio. kr i Danmark.
|
|
|