18-årig dansker fik World Cup-debut i KvitfjellOnline: 14/03 2011 Den blot 18-årige Christoffer Fårup fra Hobro Skiklub fik World Cup debut til VM i Kvitfjell, da verdens bedste skiløbere dystede i disciplinen Super G. Konkurrencen foregik i Kvitfjell i Norge, hvor vinderen opfyldte sin egen målsætning – men blev sidst i feltet.
Målsætningen var inden konkurrencen at holde sig inden for 10 % af løbets vinder. Dermed gik det som tidligere nævnt bedre end forventet – Christoffers tid blev 1 min 40,88 sek., hvilket betød, at han kom i mål 8,4 % efter Didier Cuche, der vandt løbet i tiden 1 min 33,05 sek.
Efter løbet var Christoffer godt tilfreds og udtalte:
- Det var vildt sjovt at køre i dag. Banen var perfekt, og jeg prøvede at give gas undervejrs, men især på banens sidste del kunne jeg godt mærke, at det her er en tand hårdere, end jeg er vant til. Lårene syrede til, og det var svært at trække vejret ned mod mål.
Banen var næsten Christoffers hjemmebane – og mange af tilskuerne i målområdet var da også danskere – mere præcist dansk DM-deltagere. DM afholdes i Kvitfjell i løbet af denne uge, og mange af deltagerne var mødt op for at følge deres landsmand i Super G-konkurrencen.
Yderligere kan det siges, at der i VM-afslutningens 50 km langrendsdisciplin også var dansk deltagelse. Tre deltagere startede, men kun Jonas Thor Olsen holdt hele vejen i mål - det rakte til en 69. plads ud af de 85 startende løbere, og han var således den sidste af de løbere, der fik lov at forsætte hele vejen til mål.
|

|
|