Klokken er kvart i ni om formiddagen en dag i uge 4, 2006. Det har sneet ca. 10 cm i løbet af natten, og jeg og min store søn Magnus spænder skiene på uden foran hytten, parat til glide ned af forbindelsesløjpen til den nypræparerede løjper i Hemsedal, Norge.

Frosten hænger i luften og solen er ved gå op i øst. Skiområdet ligger uberørt med en nyfaldne sne, og Magnus prøver for første gang følelsen at være den første på en løjpe. Vi løber nedad med store og små sving, og hører kun vores skis "larmen" i svingene. Vi vender os halvvejs for at se vores spor og står stille og betragter vores kurver, samtidig med at vi snakker lavmælt om, hvad vi skal prøve i dag.

Hemsedals store snowboardpark skal besøges mange gange, som vi har gjort det de forløbne dage - hoppene skal prøves og måske falder vi igen, men vi bliver enige om at vi skal huske at grine hver gang vi falder. Vi skal køre med Magnus` søskende og hans mor hele dagen kun afbrudt af en 1½ time på skiskole og lidt frokost.

I denne stund er jeg nærmest lykkelig.....;-)