kasper kjeldgaard

3 Indlæg i forum
Beskrivelse Flyverdragt, halvbidske vejrforhold og oceaner af sne at boltre sig i udgør den treenighed, jeg husker bedst fra mine første skiture til Hemsedal. Bevæbnet med små lejede turboski, en gyselig hjelm og et eventyrinstinkt ala Marco Polo drog jeg på jagt et efter små hop og stier blandt grantræerne grænsende til pisten. Herligt.
De sidste mange år har destination skiløb været synonym med alperne. Udstyret har gennemgået en renæssance, hvorimod lysten til at jagte den ultimative rute gennem urørt pulversne er intakt - dumdristighed længe leve... Det eneste, der tangerer min begejstring ved sne, ski og mere sne er en tour de force i jägertee, bajer og hygge til afterskiing!
I sæsonen 10/11 er jeg på udkig efter skientusiaster, der skal til Canada, fortrinsvist Red Mountain Resort, og gi’ den gas på pisterne, off-piste og ikke mindst som stamgæster på de lokale barer. Mine kammerater deler uforståeligt ikke glæden ved skiløbet, så jeg håber inderligt at finde ligesindede!