Bedste skioplevelse (
Wagrain)
Området er kæmpestort og meget varieret, det er et perfekt familieområde med mange forskellige sværhedsgrader, således at man får meget ud af området fra man er let øvet, og til meget habile skiløbere. Det er nok et af de næmmeste områder at komme til fra Danmark, når man er til kør selv ferie, idet der er motorvej hele vejen. Fra motorvejsafkørslen er der kun 4-5 km., så er man i Flachau/Wagrain, der er i samme område, men 2 byer, der ligger med et par kilometers mellemrum. De fleste lejligheder hoteller m.v. ligger i dalen, således at der sjældent er brug for at montere snekæder for at komme frem til destinationen. Det er en fordel at have sin egen bil med, da man så kan køre til de forskellige lifter, og ikke nødvendigves behøver at tage den nærmeste lift op i området, og derfor let kan slippe for at stå ret meget i kø fra morgenen. Når man er i ski terrænnet er der et utal af hyggelige restauranter og hoteller, hvor man kan holde pause, få lidt at drikke eller et måltid mad, og hvor dem der vil løbe knapt så meget kan tage en pause, mens de andre løber en ekstra tur. Området kan varmt anbefales, medmindre man udelukkende er til ekstrem skiløb.