Bedste skioplevelse (
Avoriaz)
AVORIAZ - Frankrig
Mit absulut bedste skirejsemål er Avoriaz. Avoriaz er ikke som andre franske satelitbyer, som jeg har besøgt.. Nej, for her finder man kanon østrigsk hygge, rimelige priser og et af Frankrigs bedste skisportsområder. Ikke nok med det, man møder ikke en bil (undtagen uden for by-porten). Det er til gengæld heste kaner, som transporterer dig rundt, hvis du ikke orker at gå eller stå på ski. Det er ganske hyggeligt, og byen genlyder af klokker fra hestekanerne dagen lang.
Når man ser sig rundt er husene beklædt med smukt ceder-træ, og det er et fantastisk syn. Uanset hvor man bor, så kan man bare gå ud fra sit hotel, lejlighed el.lign og tage sine ski på, følge vejen og så er der direkte adgang til ski liften. Det er perfekt !
Avoriaz har gennem de sidste år opbygget et sted for ALLE, med 650 km alpin pister og 250 km langrendsløjper, og herudover er der 6 forskellige "Fun parker". Destinationen er en "Family Plus resort" og det er bare et hit for mig og mine tre børn, for der ER store muligheder for en børnefamilie, ikke mindst på "Childrens Village" hvor de to mindste kan boltre sig sammen med en masse andre børn, gode instruktører og altid under trygge forhold. Samtidig har min større søn og jeg mulighed for at udforske området, og de andre fun-parker.
Sidste nye skud på tavlen er "The Stash", som er en gigantisk økologisk natur ski park, hvor man virkelig kan "føle" naturen og hvor man stadig kører under sikre forhold. The Stash kan ikke beskrives med ord, men skal opleves !
Transport til Avoriaz er overkommelig (også i egen bil), da der kun er ca. 1200 km fra DK. Der er mulighed for at besøge Schweiz på ski, og det er da lidt fedt at opleve det. Når man er i det område, kan man lige tage et smut ned af "Le Mur de Chavanette" (én af Europas stejleste pister) -hvis man har lyst altså. Vi har oplevet "Le Mur" ved en tur i liften ved siden af - det var nok ha ha :-)
Avoriaz ligger højt (1800 m) og det betyder, at man næsten altid har suveræn go` sne, godt skivejr og sol. Man kan køre op til ca. 2300 m - og der er fantastiske muligheder for en go lang tur dette sted - man behøver ikke at køre på den samme piste hver dag. Undtagen måske den som fører direkte ned til sit hotel.
Det blev en ordentlig smøre, men sådan er det, når man skal beskrive noget man elsker.
Venlig hilsen
Charlotte Kronborg
Jeg har læst på www.avoriaz.com at der også er store muligheder for wellness under opholdet, og så profilerer de sig med forskellige events som "Singles week", Jazz up og Festival Pop up. Avoriaz skal opleves, mindst én gang i livet.