|
|
Din mening Her kan du se brugernes karakterer for Flaine.
Kommentarer til Flaine
| Flaine påskeferien 2007 - Skrevet den 08/04 2007
|
|
| Har været 10 mennesker afsted i påskeugen i Flaine. Den generelle snesituation i år taget i betragtning var vi meget spændte på føret dernede. Vi blev dog positivt overraskede - der var tilstrækkeligt med sne, men varmen gjorde den meget tung om eftermiddagen. Da pisterne generelt vender mod nord, er Flaine dog et meget snesikkert sted. Udsigten til Mont Blanc er formidabel! Der er pister i alle sværhedsgrader, og i selve Flaineområdet udmærker de sig ved, at blå og røde i mange tilfælde løber side om side, så det er nemt at have børn med på bjerget. Desuden er det hyggeligt med skiløb både over og under trægrænsen. Enkelte lifter trænger til udskiftning, men der er næsten ingen køer - vi oplevede kun en smule skærtorsdag og langfredag;men det er næsten ikke værd at nævne. Eneste malurt må være prisniveauet både på pisterne og i supermarkedet (ja, der er kun et), som er kanonhøjt - 4,60 euro for en kop cacao m flødeskum... Der er stort set ingen danskere endnu - til gengæld vrimler det med englændere (og så selvfølgelig franskmænd:-))
| Er denne kommentar til nogen hjælp? Ja Nej | | Hop til toppen |
| Fantastisk sted - Skrevet den 17/02 2004
|
|
| Er lige kommet hjem efter en uge i Flaine - hvilken overraskelse. Flaine (og området Grand Massif) er ikke kendt blandt ret mange danskere - ganske uforståeligt.
Skiløbet hører virkelig til noget af det bedste jeg har oplevet. Området hænger godt sammen og er meget varieret. Der er hyggeligt skiløb i skoven, og fantastisk skiløb højere oppe i terrænet. Pister i alle sværhedsgrader lige fra gode begynderbakker til dybsorte pukkelpiste. Fra toppen i Flaine har man den mest pragtfulde udsigt til Mt. Blanc. (man kan næste røre det)
Selv om vi var i Flaine i uge 7 var der praktisk taget ingen liftkøer. Flere af liftene var dog af ældre dato og noget langsomme - men det opvejes af, at man ikke skal stå i kø.
Eneste minus ved Flaine (med mindre man er til beton) er byen. Selve Flaine by er en ægte fransk sattelit by bygget udelukkende i beton - grimt...... Men de øvrige byer i Grand Massif området er oprindelige og hyggelige byer. Men det bedste skiløb findes nu omkringe selve Flaine by.
Jeg kan kun sige, at I ikke må snyde jer selv for en tur til Flaine - fantastisk område, og så har byen en imponerende snestatistik. (3 meter på toppen mens vi var der).
Flaine kan absolut anbefales.
| Er denne kommentar til nogen hjælp? Ja Nej | | Hop til toppen |
| Kanon sted - Skrevet den 10/10 2002
|
|
| Tag til flaine det er en oplevelse værd liftkøer er et sjællent syn. i er velkommen til at skrive ? til mig hvis i vil
| Er denne kommentar til nogen hjælp? Ja Nej | | Hop til toppen |
| Perfekt skiløb - Skrevet den 19/12 2000
|
|
| Flaine er endnu en lidt overset destination for os danskere, men det vil snart ændre sig. Skiløbet i Le Grand Massif, som Flaine er en del af, er nemlig helt suverænt med store afvekslinger - såvel i naturen som i udfordringerne. Samtidig er en meget stor del af området beliggende over 1600 meter, hvilket gør området meget snesikkert. Første gang jeg besøgte Flaine for to år siden, lå der over 6 meter på toppen... Også liftsystemet er helt i top, og der er ikke de store køer.
Hvis du tager til Flaine, så snyd ikke dig selv for en tur op til toppen, hvor du næsten kan røre Mont Blanc - det føles simpelthen som om, det ligger lige ved siden af dig, selv om der i luftlinie er adskillige kilometer. Det er et betagende syn.
Ha' en god ferie i Le Grand Massif og Flaine :o)
| Er denne kommentar til nogen hjælp? Ja Nej | | Hop til toppen |
| |
|
|