Avoriaz ligner ikke de andre franske satellitbyer. I Avoriaz er alle huse beklædt med træ, og bilkørsel er ikke tilladt i byen. Al transport foregår i stedet på ski, til fods eller i hestetrukket kane. Skiområdet består af intet mindre end 650 km sammenhængende pister i Portes du Soleil (solens port) med mulighed for at køre over grænsen til Schweiz. For at komme til Schweiz er der mulighed for at køre ned af Le Mur de Chavanette (Muren) som er en af de stejleste pister i Alperne. Der er også mulighed for at prøve kræfter med 250 km langrendsløjper.