Hannah 01/11 2014 11:04

I år prøver vi noget nyt, den traditionelle skitur til Serfaus, Sölden eller St. anton er skiftet ud, nu vi tager til Wagrain, Grafenberg resort, lige efter jul, vi skal holde nytår dernede.
Er der nogen som har erfaring med Wagrain eller Grafenberg?
- Er der noget vi skal vide eller være forberedt på?
- Gode og dårlige ting :-)
- Er der nogen som holdte nytår dernede sidste år? hvordan var det?
- Er der noget man SKAL opleve dernede?

De bedste hilsner Hannah

Kommentarer:
Der er i alt 3 svar i denne forumtråd.

Jeannette 01/11 2014 18:33

Sv: Wagrain

Hej.
Jeg er været på sæson som skilære ved ski skole wagrain de sidste 2 sæsoner.
Wagrain er et super hyggeligt område, men ikke så mange sammenhængende kilometer.
Jeg har kun hørt godt om grafenberg resort. Det er muligt at komme op på flere bjergsider, hvilket jeg helt sikkert synes i skal, der er så meget mere end bare grafenberg!
Hvis i har tid så tag bussen til kleinarl på dagstur - super hyggeligt område.
Med skiskoler vil jeg selvfølge anbefale Skischule Wagrain som ligger ved siden af grafenberg liften (overfor grafenberg resort) det er en velorganiseret ski skole, med massere af danske fornuftige unge mennesker.
Alle afterski stederne er lige gode, kommer an på hvor mange mennesker i er, men tag helt sikkert op på toppen af flying Mozart liften og gå på gipfelstadl, super hyggeligt spisested, men pas på deres jäger te special!
Til nytår anbefaler jeg at i kører til det der hedder junior land ved kirch boden omkring kl. 16.30, hvert år er der fakkel optog fra Skischule wagrain, hvilket er super flot! I kan få mere information omkring det ved ski lærerne fra Skischule wagrain.
Hvis i er til afterski skal i fredag tage til Flachau til Hofstadl. Det er muligt at stå på ski derned og en taxa hjem -priserne er normale østrigske priser.

Håber i får en god tur dernede!

Asger Laursen 02/11 2014 12:52

Sv: Wagrain

Der er super godt skiløb i zauchensee (både på og udenfor pisten).. Fra jer er det nemmest at tage op til kleinarl og løbe på ski derfra.. I jeres nærområde findes det bedste skiløb efter min mening på og omkring Rote 8'er (både på og udenfor pisten).. Hovedområdet i Flachau kan tilbyde meget lange pister med helt svag hældning(svagere end de fleste af begynderbakkerne), hvis nogen har behov for det, i forhold til at lære at løbe på ski. God tur..

Brian Lund 04/11 2014 09:10

Sv: Wagrain

Vi var i Flachau/Wagrain sidste år hen over nytår, fint sted og som allerede foreslået, tag en dag eller to til Zauchensee, det er med i liftkortet! :)
Hvis i primært vil køre Zauchensee vil jeg nu alligevel foreslå at køre til Flachauwinkl i stedet for Kleinarl da i så er direkte i området og ikke ført skal hen over Kleinarl området og med en bus over på den anden side af motorvejen - og når dagen er slut så samme vej tilbage!

I Wagrain-Flachau blev der sidste år åbnet en ny lift (G-link) så det nu er nemmere at komme imellem de to områder med denne lift og så det er et mere sammenhængende område. Der er flere fine pister og i Flachau er der i hvert fald fint afterski og jeg hører det er mindst lige så godt i Wagrain!

Det eneste lidt negative der var sidste år var at det ikke havde sneet ret meget andet end et par dage op til, men de havde dog været rigtigt dygtige med snekanonerne på pisterne, så det var ikke noget problem. Men i offpisten var det delvist tyndt!

Jeg ved ikke hvad jeg ellers skal sige andet end at i godt kan forvente at der til tider er RIGTIGT mange mennesker på pisten! Det er åbenbart en af årets mest populære tidspunkter for de lokale at tage på ski! Til gengæld føltes det som om rigtigt mange kun var der til og med den 31. december, (eller havde tømmermænd?) for fra d. 1. januar var der noget mere plads på pisterne!

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen