Valg af ski

Joachim Christensen 23/11 2016 21:56

Hej jeg har været ude og får to forskellige tilbud på på at par ski. Jeg kan bare ikke finde ud af hvad for et par af skiene der vil være bedst til mig. Jeg er 17 år og har været afsted 12 gange af 6 dage ca, jeg kører mest på pist men kan også finde på at køre lidt offpist ved siden af pisten. Skiene hedder

Salomon X-Drive 8.0 og Nordica DOBERMANN SPITFIRE CA EVO

Tak for hjælpen pånforhånd

Med Venlig hilsen Joachim

Kommentarer:
Der er i alt 5 svar i denne forumtråd.

Kent D. Hansen 24/11 2016 08:36

Sv: Valg af ski

Hej Joachim
Skiene du har fået tilbud på, er lidt svære at sammenligne. Salomonen er en allmountain ski, hvor Nordicaen er en decideret race carver. Altså = fart
Men der er nok ingen tvivl om Salomon skien vil være nemmere at tage ud i Off-pisten alene pga. Bredden.
Mvh. Kent

Brian Lund 24/11 2016 14:24

Sv: Valg af ski

Jeg har kørt på Salomons X-drive 8.0, ja den vil nok klare sig lidt bedre i off-pisten end Nordica'en, men den Salomon ski er altså heller ikke en powder-ski! Til opkørte pister med løs sne, eller en tæt-pakket eller opkørt off-piste er den fin, men til decideret pudder skal der noget andet til.

Nordica skien har jeg desværre ikke kørt, men den vil nok være en anelse stivere end Salomons X-drive og derfor bedre egnet til at lege på pisten, men dermed ikke sagt at den ikke kan køres i de samme forhold som Salomons (opkørt piste, tætpakket offpiste), det tror jeg sagtens den kan!

Du kunne overveje at lade være med at købe nogen ski endnu og næste gang du tager af sted så lejer du "VIP" ski eller hvad de nu kalder ski i den højere klasse og så aftaler du med dem der æejer skiene ud at du kan komme ned og bytte til et par andre ski lige så tit du har lyst. Det plejer man godt at kunne uden at det koster ekstra... Og sørg så for at få prøvet en masse forskellige ski, fortæl dem hvad du godt kunne tænke dig eller spørg eventuelt om anbefalinger! Få prøvet nogen ski med meget kort svingradius, få prøvet nogen med stor svingradius, nogen brede planker med en masse rocker (til off-piste),prøv nogen race ski, nogen all-mountain og nogen off-piste, få prøvet nogen forskellige længder og gerne nogen der er meget kortere og meget længere end du er vant til og få prøvet noget midt imellem!

Og så skriv ned eller læg mærke til hvilken type ski du synes der er sjovest at køre på og så køb dem efterfølgende! ;)

Joachim Christensen 24/11 2016 16:49

Sv: Valg af ski

Mange tak for detngode svar :-)
Hvordan var Salomons X-drive 8.0 at køre med i højfart på en nypræpareret piste?

Brian Lund 04/12 2016 23:33

Sv: Valg af ski

Jeg nåede ikke op i de helt vilde hastigheder, men jeg oplevede ikke noget klapren eller andet ustabilitet. Den kantede rigtigt fint, men pisten var også præpareret fin nysne, så jeg kan desværre ikke sige noget om kantgrebet på isede stykker, det fandt jeg ikke noget af!

Jeg tror sagtens man kunne køre en hel dag kun på pisten med den ski uden at blive træt af den. Det eneste jeg lige har til den i forhold til pistekørsel er at jeg nok valgte en model der var et nummer for lang til min kørestil, jeg kørte en 175 jeg skulle måske have prøvet en 168. Jeg er mest til kort-sving, så den føltes lidt langsom til at dreje i den længde.

Frederik 05/12 2016 05:18

Sv: Valg af ski

Som der er nævnt så er det lidt en sammenligning af æbler og pærer. Jeg har dog umiddelbart en idé om, at Salomon Drive 8.0 (og den type ski iøvrigt) er fin såfremt du er relativt ny på ski. Hvis du er ekspert (vi snakker instruktør niveau og opefter) vil jeg hurtigt kunne forestille mig, at en Salomon Drive 8.0 vil blive for kedelig, der findes stivere og hurtigere ski derude der kan det samme i offpisten med den rigtige teknik.

Så hvis du stadig er igang med, at udvikle dig og du ikke har mod på en rigtig race carver endnu, så tror jeg Salomon Drive 8.0 er den rigtige ski til dig hvis du skal vælge imellem de to nævnte modeller. Ellers vil jeg gå efter den anden.

Har du tjekket, at du ikke kan få noget billigere inde på sport-conrad.de? Salomon Drive 8.0 er jo en rimeligt gammel model, så det er ikke fordi du som udgangspunkt taber noget ved, at vælge en anden model fra sidste år eller året før igen, hvis altså du sammenligner med Drive 8.0.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen