sydpå - alpin og langrend, hytte, tæt ved pisten - mission impossible?

Mettehjerrild 27/08 2015 09:48

Vi er noget familie og påhæng , 11 stk i alt fra 0-68 år der tager påskiferie hvert år.
Vi har tidligere været i Norge/Sverige ( Hemsedal, Trysil, Sælen.) , men dem af os der står alpin savner i den grad udfordringer eller bare flere piste. For det ældre segment er langrend i en eller anden grad et must.
Årsagerne til vi har været i Norge de sidste år er selvfølgelig muligheden for langrend og så gode muligheder for rummelige hytter tæt ved pisten og i det hele taget rejseformen med bil og båd passer os godt.

Er der nogle der kender et område sydpå der kan leve op til alle - eller de fleste af nedenstående ønsker

- flere piste end i Norge ( dvs i hvert fald > 50)
-mulighed for langrend, ok at det ikke er direkte ved bostedet
- hytte/lejlighed med mulighed for selv at lave mad
-bostedet skal ligge tæt på pisterne eller meget lettilgængelig med shuttlebus - gerne meget tæt på børneområde
- kør selv

Svar vil være meget værdsat!

Kommentarer:
Der er i alt 4 svar i denne forumtråd.

Michael Larsen 27/08 2015 11:07

Sv: sydpå - alpin og langrend, hytte, tæt ved pisten - mission impossible?

Hej

Nedenstående opfylder vist alle dine krav - jeg tillader mig at "sakse" fra mit tidligere indlæg.

La Rosiere - bydelen Les Euchert - lejligheder i Balcons La Rosiere - op til 16 personer, tilbud på lejlighed til 12 personer i uge 12 - ski in/out og skiskole/børnebakke 100 m (på ski)- 6 km nordic skiing - og sneskovandring - men se i øvrigt nedenstående:


"Jeg har skrevet nogle gange om La Rosiere. Den slæbelift, som transporterer Jer til Italien tager ca 20 minutter og er lang, men der er en fantastisk udsigt til Mont Blanc. Denne slæbelift er vel det eneste minus ved området.De øvrige slæbelifte er placeret på pister, hvor der også er stolelifte. Dette gælder både for Frankrig og Italien, som skiområdet ved La Rosiere dækker (San Bernardo).
Køreturen til La Rosiere er ganske vist lidt længere end til de østrigske destinationer, 2-4 timer.
La Rosiere er beliggende i 1850 højde og meget snesikker. Det er en skisportsby, hvor man med held har bygget i Savoie-stilen, hvilket betyder træhuse( også lejlighedskomplekserne) som passer godt til terrænet. Jeg har boet i bydelen Les Euchert i Balcons de La Rosiere og jeg har bestilt lejligheden gennem www.ski-france.com, et tysk bureau, hvis hjemmeside er på dansk. Ski-france giver rabat på lejligheden, hvis I bestiller liftkort gennem bureauet. Liftkortet koster ca 200 euro.
Lejlighederne er nærmest skandinavisk udstyret med alt der skal bruges for at kunne lave maden selv, og i lejlighederne er der god plads. Der betales ikke tom-sengsgebyr.
Såfremt I booker i Les Balcons, så får i ski in/out og 6-personer lift op i terrænet 60 meter (på ski)fra lejlighedsdøren
Skiområdet hedder San Bernardo (150 km pister) og dækker både Frankrig og Italien, I passerer således grænsen når I sætter kursen mod La Thuile i Italien. I Frankrig er de nærmeste pister blå/røde og i Italien er de røde pister særdeles lette og velpræparerede at køre på.

I La Rosiere/Les Euchert er der både supermarkeder, indkøb i øvrigt, udlejning af udstyr og restauranter/barer og i terrænet også rigeligt med "vandhuller"."

Har tjekket op på lejlighedspriserne her i august 2015, en 12 personers lejlighed med god plads og alt i udstyr, herunder sengelinned og håndklæder koster 1737 euro, og som skrevet ovenfor, så får I 10 euro i rabat pr liftkort på lejlighedens pris. Det er under 1200 kr pr person for en uges overnatning. Hvis I er i bil kan I jo evt. medbringe frossen mad hjemmefra. Liftkortet koster omkring 1500 kr.
I La Rosiere, Les Euchert, er der også gode muligheder for afterski og natteliv.

Tjek området på hjemmeside www.larosiere.net, klik på virtuel tour, klik på ikonerne på tegninger og se nogle fede 360 gr billeder af området og byen.

Mvh Michael

Niels Leth-sørensen 28/08 2015 12:29

Sv: sydpå - alpin og langrend, hytte, tæt ved pisten - mission impossible?

Hej

Prøv at søg via http://www.bergfex.dk her kan du søge på hytter på tværs af alle skiområder i Østrig, bergfex / indkvartering / hytter. Der er mange steder hvor der bliver laver hytte byer i Østrig, fordi det er efterspurgt.

Almdorf Reiteralm er en mulighed, der ligger flere hyttebyer i samme område i som denne i området Reiteralm / Schladming i Østrig.

Det er bestemt ikke en umulig opgave.

Ski Hils

Niels Leth

http://www.hobroskiklub.dk

Mettehjerrild 28/08 2015 13:19

Sv: sydpå - alpin og langrend, hytte, tæt ved pisten - mission impossible?

Mange tak for svar!
La Rossiere ser rigtig godt ud - men der bliver for langt at køre, ellers tak for det fine input,

Jeg har faktisk selv kigget på hytter ved Reiteralm/Schladming. Niels - ved du lidt om Schladming?Jeg er lidt i tvivl om der bliver udfordring nok på pisterne? Jeg synes det ser ud til det "kun" er dobbelt så stort som Trysil.Og ved du hvordan pisterne er omkring Reiteralm?

Niels Leth-sørensen 28/08 2015 15:54

Sv: sydpå - alpin og langrend, hytte, tæt ved pisten - mission impossible?

Hej Mette

Selve Schladming området har små 160 piste km. mon ikke det er nok for de fleste familier med børn. Jeg har selv boet i Almdorf Reiteralm og det er rigtig godt, dog lidt bøvlet at komme over til børene området hvor man skal ned til en lift først af en Rød piste, men det er bestemt muligt, men ikke lige ved døren, børene området. Selve Reiteralm er et super godt område at stå på ski i, gode lange nedfarter og fine udfordringer. Ellers går turen over mod Schladming og Hauser Kalbing og der er rigtig meget skiløb og godt skiløb. Der er sikkert nogle der mener at Reiteralm er et dårligt sted at bo i området, fordi det er et af yderområderne. Men området er ikke proppet og skiløber er faktisk noget af det bedste i Schladming området. Har været der flere gange og kommer meget gerne igen også på Almdorf Reiteralm, som er Norsk hytte ferie i Østrig. Der ligge to andre hytte byer samme sted Almwelt Austria og Alpine- Logde. Der er fint langrends område i dalen og på et plateau overfor Reiteralm.

Rigtig god fornøjelse

Ski Hils

Niels leth

http://www.hobroskiklub.dk http://www.lethstravel.dk

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen