køb af skistøvler for første gang

Jonathan Tollestrup 20/10 2014 09:13

Hej

Jeg overvejer at købe mit første par skistøvler før 14 dages skiferie her til jul.

Jeg har stået på ski hver vinter i de sidste 13 år.
Grunden til at jeg ikke har fået nogle før er at det bare har været nemmere at leje når ens krop er i konstant udvikling.

Jeg er fuldstændig lost medhensyn til skistøvler. Jeg står kun på pisten ikke offpist endnu.

Jeg har et par HEAD supershape ski som jeg er rigtig glade for.

Håber at i kan hjælpe mig

Mvh Jonathan, 19 år

Kommentarer:
Der er i alt 14 svar i denne forumtråd.

Henrik 20/10 2014 09:46

Sv: køb af skistøvler for første gang

Hej Jonathan.
Hvis dine fødder ikke vokser mere skal du da bare ned til din lokale skidealer og få støbt en indersål... Det virker rigtig godt og du får nogle støvler du kan stå i hver dag henover julen uden at skulle bekymre dig om ømme fødder.
Det koster vist 1000,- udover støvlens pris.
Om du så skal have den ene eller anden Flex eller om det skal være til freeride eller Race må være op til dig og sælgeren i butikken.

De fleste jeg kender står i forholdsvis bløde polstrede støvler som så er behagelige en hel dag men hvor du så går lidt på kompromis med kontakten imellem fødder og støvle.
Du kan også købe super hårde race støvler med nærmest ingen polstring, der går du så ofte på kompromis med komforten... En mellemting er vist at foretrække.
Held og lykke med det og god ferie :0)

Jool 20/10 2014 11:30

Sv: køb af skistøvler for første gang

Hej Jonathan

Køb af støvler er en opgave hvor resultatet enten er succes eller fiasko, så det drejer sig om i første omgang om at finde en butik hvor de har et stort mærkeudvalg, de forskellige fabrikanter har hver deres ide om hvordan fødders anatomi er, din fod kan være smal, bred med højsvang, nedsunken fodrodsknogle osv, så find det mærke der passer din fod, derefter kan du kikke på Flex, en støvle som kan reguleres mellem 90 - 120 er efter min mening super, høj Flex til når der skal køres skarpt på en superpiste, lidt blødere når du er blevet træt i foden og pisterne måske er ved at være lidt opkørt, så foretrækker jeg en lidt blødere støvle så skiene kan arbejde lidt mere frit, at købe en inderstøvle til evt. 1000 kr er efter min mening en dum ide, det kan du evt gør under din lange ferie på 14 dage eller senere, de støvler man køber idag varmes op og den fabriks inderstøvle der følger med er super ok til at starte med, men vil du bruge lidt ekstra penge så køb en formstøbt indersål, de penge er givet godt ud. Det er også en god ide at købe sine støvler først på dagen før dine fødder er svulmet op efter dagens dont, hav god tid lad kærsten og kammeraterne blive hjemme, lad dit støvle køb blive en ego oplevelse.

NB: hvor i landet bor du, måske er vi nogle stykker der kender nogle gode steder at købe støvler

Jonathan Tollestrup 20/10 2014 11:44

Sv: køb af skistøvler for første gang

Jeg bor nord for Aalborg så der er surf og ski i Aalborg

Jool 20/10 2014 12:01

Sv: køb af skistøvler for første gang

Hej Jonathan

prøv at læse denne link fra 2012 http://www.skisport.dk/forum/skistoevler-flex-61825/ måske kan du bruge den til at rette dit fokus mod det rigtige valg af støvler

Henrik Palmgreen 20/10 2014 17:58

Sv: køb af skistøvler for første gang

Behagelige skistøvler er alfa omega for en god skiferie. Gør fødderne ondt, så er ferien næsten ødelagt. Så det er et dumt sted at spare. Så brug hellere 500 kr. mere på et par ordenlige støvler, som sidder godt på din fod. Mit råd er at gå efter en støvle med formbar inderstøvle. Dvs. at inderstøvlen bliver varmet op, og så former man den efter din fod. Gå efter en med et flex mellem 90 og 110 afhængig af, hvor stiv du synes den skal være.

Jonathan Tollestrup 22/10 2014 10:59

Sv: køb af skistøvler for første gang

Kan det svare sig at købe skistøvler på destinationen?

Jool 22/10 2014 11:24

Sv: køb af skistøvler for første gang

hej Jonathan

Hvor skal du hen?

Jonathan Tollestrup 22/10 2014 11:36

Sv: køb af skistøvler for første gang

Canazei

Jool 22/10 2014 12:02

Sv: køb af skistøvler for første gang

hej igen

dejligt sted har været der nogle gange, men kender ikke priserne i canazei, måske er der andre der gør det ? prøv at lave et nyt indlæg her på siden hvor du specifikt spørger på priser på støvler i canazei contra Dk så får du garanteret en del svar

hilsen jool

Henrik Palmgreen 22/10 2014 12:53

Sv: køb af skistøvler for første gang

Jeg har været guide 2 sæsoner i Canazei. ;-). Du kan sagtens købe støvler i Canazei, men det er til samme priser som herhjemme. Så mit råd. Køb dem herhjemme, hvor du får råd og vejledning på dansk, og hvor du har god tid. Desuden tilbyder Surf og Ski vist pasningsgaranti. Hvornår skal du afsted? :-)

Jonathan Tollestrup 22/10 2014 13:41

Sv: køb af skistøvler for første gang

Vi regner med at tage rejse omkring 2021 december

Jonathan Tollestrup 22/10 2014 13:42

Sv: køb af skistøvler for første gang

Undskyld 18-19

Henrik Palmgreen 23/10 2014 00:00

Sv: køb af skistøvler for første gang

Så skal I holde jul dernede.. fedt :-)

Rasmus Alenkær-jørgensen 25/10 2014 16:18

Sv: køb af skistøvler for første gang

Jeg synes du skal passe på med at købe på destinationen når du kun skal være der i 14 dage. Servicen og priserne og professionalismen er bestemt til stede og man får en rigtigt god service, men man er nødt til at tage på ferie til den samme by igen hvis man skal have ordnet noget på støvlen efterfølgende, og det kan jo godt være det ikke lige passer ind i årets turkalender. Jeg vil hellere købe en støvle der koster lidt mere og er tilpasset herhjemme hos en ordentlig støvlesnedker, og så være sikker på at jeg kan få hjælp og så videre efterfølgende.
Jeg er ikke så velbevandret i Jyske støvle butikker men herovre foregår det altid ved Jørgen ude i Snowfun i Roskilde. God service og en pasningsgaranti der gør at man kan komme tilbage senere og i yderste konsekvens få byttet støvlen hvis det viser sig at den er forkert til ens fødder.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen