Jasna 2015

Niels Leth-sørensen 18/03 2015 18:30

Hej skifolk

Håber der er nogle der kan hjælpe mig lid med oplysninger / vurdering af skiområdet Jasna.Såfremt du har været i området i år eller sidste år må du gerne dele din oplevelse om:

1. Området pister og lifte, gerne i forhold til områder i Østrig eller Norge?
2. Mulighed for bespisning i området og kvaliteten
3. Hotel standart, værelser, service, mad og rengøring.
4. Andet der er vigtig at vide

Området er i spil til en uge 7 tur for en stor gruppe på ca. 120 personer med masser af børn i 2016.

Håber er er lidt hjælp at hente i dette forum :-)


Skihils

Niels Leth

Kommentarer:
Der er i alt 6 svar i denne forumtråd.

Niels Leth-sørensen 01/04 2015 11:14

Sv: Jasna 2015

Hej Alle

Tak for jeres svar, nogle mere brugbare end andre, men alle skrevet i den bedste mening, tak for det.

Thomas, jeg havde naturligvis læst Sebastians artikel om Jasna og har efterfølgende haft kontakt til Sebastian. Artiklen passer meget godt til det jeg oplevede i sidste weekend, hvor jeg var et smut i Jasna for at se området og blev guidet rundt af Jerseskirejser.dk

Et super topmoderne skiområde hvor alle hovedlifter enten er nye kabinebaner eller ny/nyere stol lifte. Rigtig god pister med god længde og meget fine forhold for offpist både over trægrænsen og under trægrænsen. Så området er bestemt godkendt, rigtig godt familie område men de gode offpist muligheder er også et stort plus. Området virker faktisk lidt større end de 47 km pister som stå opført.

Hotelniveauet spænder over noget rigtig gammel skrammel, ældre spartanske og lidt slidte, pæne mellem klasse til flotte luksus hoteller. Priserne spænder fra 50 euro for et dobbelt værelse uden forplejning til over 200 euro. Mange hoteller men ski in/out.

Jeg tog turen fra Hobro i egen bil til Jasna gennem Polen, super gode vej, med undtagelse af 70 km gammel Polsk landevej, men 12.5 timer effektiv kørsel for 1470 km, det er godkendt.

Så enden bliver at Hobro skiklub tager til Jasna i uge 7 i 2016. Vi har valgt ski in/out på et ældre slidt hotel, som dog er ren og pænt og med en hyggelig bar og spisesal. To 6 stols lifte ved hotellet og en blå, to røde og en stor piste som ender ved hotellet.

Skulle hotel standarten generer os lidt, går vi i baren og drikke en stor fadøl til 1,50 euro og pludselige bliver alt godt igen.

Måske andre kan bruge dette indlæg, sammen med artiklen om Jasna her på siden. Jasna har virkelig overrasket mig, der er ikke meget Østeuropa over det skiområde.

Ski hils

Niels Leth

http://www.hobroskiklub.dk

Flemming Nielsen 19/03 2015 19:19

Sv: Jasna 2015

Hej Niels
Jeg kan godt nok ikke komme med info vedr. Jasna, da jeg kun har løbet på ski syd på i henholdsvis Østrig, Schweiz, Frankrig og Italien.
Jeg var med en gruppe (24 seniorer) i uge 5 i Canazei, og vil nu gerne af sted igen her på det sidste, men det kniber, at finde nogle i en passende alder at tage af sted med , dame eller mand er underordnet, jeg er kommet i senior alderen og er mand, bor i Aarhus.
Jeg tager mig den frihed at kontakte dig, da du må have et godt netværk gennem klubben, det kunne jo være du kendte een eller flere der er i samme situation som jeg, og mangler een.
Det er da helt fantastisk at I kan samle omkring 100 personer, jeg kan i parantes bemærke, jeg for mange år siden selv arrangerede ski ture for Randers ski klub, vi var ca.52 der tog af sted på bustur flere år i træk.
Nå hvis du skulle høre om nogle der mangler en rejsefælle så er jeg at træffe på telefon 29266122.
ski hilsen
Flemming

Kenneth Hansen 21/03 2015 10:30

Sv: Jasna 2015

Hej Niels,

Jasna - et overraskende godt skiområde. Her kommer min personlige mening om stedet og omgivelserne.

Skiområdet er ikke helt niveau Østrig, men kan bestemt sagtens måle sig med nordens områder. Lifterne er fine og dagen på pisterne er hyggelige.

Hotellerne har et stort spænd - men typisk enten udpræget østeuropæisk hvor både møbler og mad bærer præg heraf ELLER i den anden ende ekstremt behagelige og luksuriøse hoteller, som primært servicerer oligakkerne fra Rusland og Ukraine, samt nyrige polakker. Jeg har boet på hotel Grand - helt fantastisk hotel. Super service og super mad.

Men med mange børn på Jeres tur - så kan I også vælge at bo i hytterne i badelandet Tatralandia, som børnene vil elske. Men derfra skal i så op til pisterne med en skibus 10-15 minutter.

Mad og drikke er stadig billigt.

En lille gave fra mig til Jer :-) I Liptovski Mikulas, har de en gokart bane, som for drenge og mænd er legetøj i den gode ende. Kostede ikke mange penge, men lang tid på banen og ALT ER TILLADT. Super sjovt.

Personligt ville jeg sagtens kunne tage dertil igen -

Med venlig hilsen

Kenneth Hansen, Herlev

Thomas Jensen 22/03 2015 18:08

Sv: Jasna 2015

Hej

Antager at du har læst http://www.skisport.dk/artikler/jasna-slovakiet-billigt-alternativ/ ?

vh
thomas, http://alpeferie.dk/

Brian Lund 23/03 2015 08:56

Sv: Jasna 2015

Jeg har kun været der om sommeren, så skiløbet kan jeg ikke udtale mig om...

De restauranter jeg har været på i området har alle serveret rigtig god mad til ganske fornuftige priser. Og ja, jeg har også prøvet at bo på et hotel hvor det var ganske tydeligt at det var bygget og indrettet under kommunismen, men maden var nu alligevel i orden.

Jeg tror nærmere der er en 20-25 minutter fra Tatralandia og op til liften med bus/bil, men det er vel stadigvæk ok! ;)

Jimmy 23/03 2015 18:18

Sv: Jasna 2015

Hej

Jeg har også kun været der om sommeren, men det er sgu et smukt område og med meget billige priser på mad og drikke.

Hilsen
Jimmy

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen