Fischer vacuum fit.

Martin 21/01 2017 13:50

Hej derude. Overvejer at investere i et par Fischer vacuum fit støvler. Er der nogen der har købt, eller kan anbefale et godt sted i Østjylland til køb af sådan et par? Eller skal man til Roskilde for at få den rette ekspert hjælp?

Kommentarer:
Der er i alt 3 svar i denne forumtråd.

Dorthe Møller 22/01 2017 10:24

Sv: Fischer vacuum fit.

Min søn har købt dem ved silkeborg skibutik og er godt tilfreds

Frederik 22/01 2017 20:54

Sv: Fischer vacuum fit.

Du kan ihvertfald få dem fittet i Surfline i Egå. Jeg vil dog ikke anbefale, at få yderligere råd omkring skistøvler derude. Efter min mening har de overhovedet ikke styr på hvad de laver. Det kan dog være det har ændret sig siden efter vejledning købte et par støvler der var to (!) numre for store og resulterede i, at jeg ødelagde mine skinneben her for 6-7 år siden.

De var iøvrigt heller ikke bekendt med helt almindelige ting som fx. 'after market liner' sidst jeg snakkede med dem for et par år siden. En aftermarket liner er en inderstøvle der er bygget til, at kunne skiftes ud med den standard inderstøvle som følger med. Det er MEGET brugt hos alle seriøse bootfittere.

Hvis i er seriøse med, at få lavet et par ordentlige støvler så vil jeg ikke tøve med, at tage et smut til Steep and Deep i Holte. Det skulle efter sigende være måske den eneste forretning i Danmark som faktisk har styr på hvad de laver. Jeg har ikke selv været der, så det er bare noget jeg har hørt.

Der kan man både få sin Fischer vacuum tilpasset og man kan få daleboot støvler som er cremen af cremen når det kommer til tilpassede skistøvler. Det kræver dog mere end et besøg såvidt jeg er orienteret.

Det eneste der bekymrer mig er, at de skriver følgende på deres hjemmeside:
"Vidste du, at langt de fleste skistøvler (altså skallen) indeholder en type olie, som fordamper med tiden? Når olien fordamper, bliver støvlen stiv og rigid/ufleksibel og dårlig at køre med.

Olien fordamper endnu hurtigere, hvis du tørrer dine støvler i varmeskab. Varmeskabe, der ikke er store og varme nok til at kunne blive kaldt for SAUNA, er lavet til alt andet end skistøvler (vi ved ikke helt hvad, men måske mad?). Derfor skal du bruge en støvletørrer/-varmer til at tørre/affugte dine skistøvler. Styr helt udenom varmeskabe!

Normalt siger man, at et par skistøvler holder ca. 1-2 fulde sæsoner eller omkring 16 fulde ugers skiløb. Aha, tænker du måske – en årlig skiuge = 16 års holdbarhed. Det ville være fantastisk, men sådan kan du desværre ikke regne."

Det har jeg altså ikke hørt om andre steder og de fleste seriøse bootfittere jeg har talt med fra Canada, Østrig osv. har alle givet udtryk for, at det netop kan betale sig, at invistere i en ordentligt tilpasset støvle da den i så fald kan holde hele livet. Altså, at skallen kan, for inderstøvlen skal selvfølgeligt skiftes en gang imellem.

Mvh
Frederik

Claus Peter Nielsen 24/01 2017 09:13

Sv: Fischer vacuum fit.

Hej !
Jeg kan tilslutte mig bemærkningen om Surfline, som vi også har dårlige erfaringer med.
Min kone måtte afhænde et par helt nye støvler, købt ved Surfline, brugt en dag - hun kunne simpelthen ikke holde ud at have dem på. Surfline kunne ikke tilbyde andet end en påstand om at de ikke fejlede noget. Det hjælper ikke meget i situationen.
Til gengæld fik vi en super behandling hos Surf & Ski i Horsens, som virkelig tog min kones problem alvorligt og fik fundet og tilpasset støvler, som hun nu har brugt i flere år. Jeg kan anbefale Surf & Ski Horsens som seriøs støvlebutik, men besøg dem udenfor travle tidspunkter eller aftal tid på forhånd. Der er som regel mange mennesker fredag aften og lørdag formiddag.
Hilsen Claus Peter

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen