Familieskiferie

Fam. Drud 10/07 2016 20:48

Hej - Vi er en familie med børn på knap 3 år, 10 år og 13 år, der alle har stået på ski siden de var 2 år. I de sidste 6 år har vi været i Lofer på skiferie, men nu vil vi gerne prøve noget nyt. Desuden syntes vi at der med tiden er kommet rigtig mange danskere til Lofer. Vi søger et hyggeligt og lokalt sted. Har I nogle gode ideer?
Mvh Familien Drud

Kommentarer:
Der er i alt 8 svar i denne forumtråd.

Kenneth Hansen 11/07 2016 07:39

Sv: Familieskiferie

Hej Fam. Drud,

Der er et utal af muligheder for jer. Men personligt ville jeg vælge Schladming, ud fra jeres sidste 6 års erfaringer. Alternativt Obertauern eller en lille hemmelighed "Dachstein-West".

Michael Larsen 11/07 2016 09:01

Sv: Familieskiferie

Hej Drud:
Læg 3 timer til transporten og kør til La Rosiere i Frankrig - det er den samme rute som til Tignes/Val d´Isere. Det er snesikkert - La Rosiere ligger i 1850 m højde og skiområdet dækker både Frankrig og Italien - San Bernardo har ca 150 km pister i alle sværhedsgrader. Der findes både skovpister (7 til 8 km lange) og pister på toppen over trægrænsen Liftkortet er forholdsmæssigt billigt - i forhold til eksvis. Val T.

Se disse links:

hvor I finder alle oplysninger om området, blandt andet en virtuel tour og pistekort mv., samt dette link:

www.ski-france.com klik på san bernardo

- hj.side på dansk med lejligheder, hvoraf nogle ligger ski in/out.

god jagt
Michael

Claus Peter Nielsen 12/07 2016 08:11

Sv: Familieskiferie

Vi har de sidste 6 år besøgt skiområdet Skiwelt Wilderkaiser som er sammenhængende med Kirchberg/Kitzbühel området. Det er et super fint område som ikke er specielt overfyldt med danskere. Der er flere hollændere og tyskere. Det er nemt at køre dertil via Kufstein.
De første år har vi boet i Brixen im Thale som er en lille by med de nødvendige faciliteter.
Fra Brixen har man adgang til skiområdet i 2 retninger.
Sidste år prøvede vi at bo i Kirchberg, da skiområdet her ligger lidt højere og på nordsiden af bjerget, så sneen ofte er bedre. Det var rigtig fint og vi gentager besøget i år.

Niels Vinther 14/07 2016 19:51

Sv: Familieskiferie

Jeg vil anbefale Saalbach som ikke ligger langt fra Lofer. 270 km fede piste. Jeg kan henvise til lejlighed hvis det har interesse.
Hilsen Niels Vinther 29245211

Kurt Larsen 15/07 2016 07:48

Sv: Familieskiferie

Hej
Jeg har ikke været i Lofer, men set ud fra pistekortet tror jeg at alle skiområder (næsten) i Østrig kan leve op til Jeres krav. Jeg synes I skulle kigge på Zillertal som lige har ca. 500 meters ekstra højde i forhold til Salzbugerland. Skal for øvrigt selv ned og prøve Andorra for 1. gang på en firmatur.

Mvh
Kurt

Brian Søncksen 18/07 2016 13:05

Sv: Familieskiferie

Hejsa,

Kig på Flachau og Wagrain, som hænger godt sammen. Et rigtig hyggeligt område, som tilbyder alt hvad en familie kunne ønske.
Der er gode børne skiskoler (danske skilærer) pister som passer alle.
I er velkommen til at læse mere om området her:
www.lejlighed-flachau.dk

Mvh
Brian

Helle Pedersen 19/07 2016 12:41

Sv: Familieskiferie

Helt klart Thyon 2000. Billigt liftkort til børn, juniorer og rabat på nummer to forældre. Adgang til svømmehal - ingen biler - ski in , ski out - supermarked i terrænniveau, under lejlighederne. Der er både mulighed for indkvartering i lejligheder, chalets og hytter. I bil er der motorvej til Sion og en ½ time op ad bjerget. Søg under Thyon2000.ch

Brian Lund 26/07 2016 15:30

Sv: Familieskiferie

Flachau eller Wagrain kunne måske være en mulighed, men der er normalt rigtigt mange danskere og andre turister. Jeg har dog været der i nytårsugen hvor der stort set kun var lokale! Jeg kan godt lide byerne og synes også der er meget hyggeligt der, men som sagt mange turister. Zauchensee kunne måske være en mulighed eller evt. et besøg værd hvis i bor i netop Flachau eller Wagrain som er meget tæt på (10 min fra Flachau) og de har fælles liftkort. I Zauchensee er der ikke ret meget by, men skiområdet er rigtigt fint, størrelsesmæssigt noget af det samme som Lofer.

Schladming har jeg også kørt på ski en enkelt dag, ski-området var jeg ikke så begejstret for, mest på grund af den måde bjergene er forbundet med hinanden. Men jeg er sikker på at hvis i kører lidt mere afslappet og med børn og ikke absolut skal nå hele området rundt hver dag, så er det et rigtigt fint sted. Selve byen har også rigtig meget at byde på.

Flachau, Wagrain, Schladming, Bad Gastein, Zauchensee og mange andre har i øvrigt fælles liftkort! Områderne hører sammen under Ski Amadé, det giver en del muligheder hvis man bor ét sted men måske gerne vil prøve noget andet.

Zillertal har jeg også været i flere gange, der vrimler der med turister, den hyggeligste by er helt sikkert Mayrhofen, der er masser af butikker og restauranter! Skiområderne er faktisk også rigtig fine men der kan jeg bedst lide det ved Zell am Ziller eller Hintertux. Fælles for alle områderne i Zillertal er at du kan forvente rigtig mange gæster i højsæsonen.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen