Rejseforum - Skibums til skibums - Debat: Erfaringer med Kilroy working holiday Canada ??

<< Forrige: Kørelejlighed til Avoriaz d. 10/3Næste: Skilærer/instruktør igennem NSA (Norge) >>

Svar på indlæg   Søg

Erfaringer med Kilroy working holiday Canada ?? - skrevet den 21/5 2013 - 21:33
Jonas
Hej

Jeg har som så mange andre besluttet mig for at tage en sæson i Canada.
Efter en masse søgen på internettet fandt jeg en interesant pakkeløsning Kilroy tilbyder.
Man betaler 600 pund og så hjælper de en med at finde et sted at bo, finde et job, søge visum osv. ( liftkort er også inkluderet i denne pris).

Vil høre om der er nogen, som har erfaring med denne "Powder Package" fra Kilroy?
umiddelbart synes jeg 600 pund er en super god pris når man tænker på at det også er inkl. liftkort for en hel sæson.

har også tjekket seasonhousing.com ud, men synes det er lidt dyrt. derudover har man heller ikke nogen garanti for et job.

Men skriv endelig hvis i har nogle erfaringer eller hvis i har et bedre alternativ :)

Mvh Jonas

Erfaringer med Kilroy working holiday Canada ?? - skrevet den 23/5 2013 - 13:06
Asger Hansen
Hej Jonas,

Jeg har selv rejst med Alott.dk og syntes det var en god service. Kiggede selv på Kilroy, men der er noget med man skal til London til et interview eller noget.

Alott er lidt dyrere men flybilletten var også inkluderet.Kan helt klart anbefale dem, de et nogen total søde piger, og de hjalp mig med den fedeste tur i Canada!

Asger

Sv: Erfaringer med Kilroy working holiday Canada ?? - skrevet den 28/5 2013 - 21:37
Hans Kaack
Heey.

Jeg overvejer også selv at rejse til Canada gennem Kilroy. Dog sagde de til mig, at jobsamtalen ville foregå i København engang i august.
De to destinationer de tilbyder er Whistler og Silverstar.

Har os selv kikket p[ Season Housing, men synes Kilroys tilbud lyder l;kkert, da man er sikret arbejde inden man tager afsted.

Ellers er jeg ogs[ nysgerrig om der er nogen der har noget d[rligt og sige om Kilroys tilbud.

Hans

Sv: Erfaringer med Kilroy working holiday Canada ?? - skrevet den 12/6 2013 - 09:32
Profilbillede af Rikkesh
Dage på ski: 151
RikkeSH
Hej,

Jeg har været afsted uden noget firma overhoved... Men tjekkede også alle disse firmaer igennem. Og jo Kilroys tilbud er meget godt, hvis man kan leve med et "kollegie" liv...
Du bliver tilbudt job, på bjerget, hvilket er super fedt, fordi man får sit liftkort gratis, da man jo skal bruge det til at komme på arbejde i de fleste tilfælde.... MEN..
Der er altid en down-side til sådan noget også, i dette tilfælde er det måden man bor på, og jo det kan da til tider være skide fedt at bo i et lille værelse 2 personer, og dele badeværelse og køkken med en hel gang, som det ofte er i større skiresorts staff-accom.

Så jeg synes faktisk, at det er vigtigt, at man før man vælger firma, vælger hvad der er vigtigst for en selv ved denne tur!

- er det at spare penge? Så synes jeg, at i burde bare søge job uafhængigt af noget firma overhoved... Da det faktisk er ganske let, og det var det jeg gjorde, jeg sende bare min ansøgning til de forskellige ski resorts her hen over sommeren, og blev så inviteret til job interviews i Canada lige inden sæsonen startede, og fik et job. Så fandt jeg selv accom efter at have boet på hostel efter 3-4 uger.. Hvilket jeg faktisk brugte lidt for mange penge på.. Skulle nok have ankommet lidt tidligere end 12. oktober og begyndt at finde noget at bo i... Og på denne måde er du sikker nok. Folk stresser virkeligt over at få job her inde. Og det er der virkeligt ikke nogen grund til... Hvis man vil have et job, skal man også nok få det.. Man skal bare begynde at søge når man kommer der over i starten af sæsonen... Jeg blev tilbudt 5 jobs efter en uge... Man skal tænke på at ski resorts byerne ligger totalt dødt fra august til oktober/november, alt afhængig af resortet.. Og de så lige pludselig skal ansætte nok folk til hele sæsonen...

- Men hvis det er huset der er vigtigst ville jeg nok gå på de forskellige hjemmesider og kigge på de huse man bliver tilbudt, og finde hvad man helst vil have.

- Hvis det er de mennesker man kommer til at omgåes der er det vigtigste... Skal man nok vælge efter hvem man gerne vil være sammen med det næste halve år til et år.. Hvis du vil være sammen med flest scandinavier, eller i hvert fald gerne bo med dem, så vil jeg nok anbefale at i vælger et scandinavisk firma, og der mener jeg ikke fx. kilroy da de egentlig ikke har noget med accom at gøre, de har bare en aftale med de forskellige resorts, hvor resortsene so vælger hvor i skal bo, og jeg ved at de foretrækker at blande nationaliteterne meget. Jeg har ikke helt styr på hvordan det hænger sammen med Alott.. Men tja...

Der er nogle ting som man skal overveje, det er meget forskellige tilbud de forskellige firmaer tilbyder, har selv arbejdet for et ski resort i Canada, gjort alt fra bunden med min egen første sæson i Canada. Jeg overvejede selv meget at rejse med Alott, men vi havde tilgengæld en meget NEGATIV oplevelse med Alott, hvilket gjorde at jeg valgte at rejse helt uden firma.. Men Jeg har boet i Canada i over 2 år nu, og flytter tilbage efter sommeren, og hjælper gerne med at svare på nogle spørgsmål.. Men vigtigst af alt er at finde ud af hvad du egentligt vil have ud af denne tur og hvad du vil betale for og hvad du ikke vil betale for..
Fordi med nogle firmaer, så som Season Housing kan prisen måske virke dyr, men så har du jo også et sted at bo fra den dag du kommer (Du skal ikke bruge penge på Hotel).. Og du skal ikke betale husleje resten af sæsonen, som du ellers skal ved alle de andre, og så er det jo værd at kigge på hvad huslejen så ellers bliver ved de andre firmaer... og se om de udligner prisen for seasonhousing.

Men hvis der er noget, så skriv, jeg har prøvet det hele efterhånden.. :)

Min side: www.skisport.dk/minside/RikkeSH
Sv: Erfaringer med Kilroy working holiday Canada ?? - skrevet den 2/3 2014 - 22:03
Torvin
Nogen som nogensinde tog af sted med Kilroy?


Svar på indlæg   Søg
<< Forrige: Kørelejlighed til Avoriaz d. 10/3Næste: Skilærer/instruktør igennem NSA (Norge) >>

Til forsiden af "Skibums til skibums"

Populære sider på Skisport.dk netop nu!

SkiShoppen - restsalg
Find skirejser og restpladser
Gruppeskirejser
Køb & salg af skiudstyr
Skilande som rejsemål


Tilmeld nyhedsbrev og vind 1.000 kr. til valgfrit skitøj og skiudstyr

Få gratis nyhedsbrev med tips og tricks, artikler og tilbud - tilmeld dig nu og deltag i konkurrencen om et 1000 kr,- gavekort til SkiShoppen!

Tilmeld nyhedsbrev og vind


Til toppen
Bogmærk!
Tip en ven
Nyhedsbrev