Den perfekte destination med små børn.

Bo Stærk 03/08 2015 15:11

Hey Ski-folkens.

Jeg søger input til at finde den perfekte skidestination til en skifamilie med børn på hhv. 4 og 6.

Det vi drømmer om er følgende.

-Fly fra Billund. Kort afstand fra ankomstlufthavn til destination.
-Dansk skiskole.
-Ski in/ud.
-Hotel med pool og 1/2 pension.
-Børnebakker hvor ungerne kan kører selv (rullende fortov), mens vi får en kop "kaffe" på terrassen med udsgit til bakken, hvor ungerne kører.
-Og lidt bakker en far'en:-)
-Mindre skiområde. Vi har været i Wagrain i flere år, så måske noget mindre og ukendt.

Har I erfaringer med steder der kan opfylde disse ydmyge krav:-)

Kommentarer:
Der er i alt 3 svar i denne forumtråd.

Sophie Hendriksen 14/09 2015 22:46

Sv: Den perfekte destination med små børn.

Vi var i Oberlech med søn på 4,5 år i julen 2014. Det opfylder vist samtlige af dine krav bortset fra jeg ikke er klar over, om der er mulighed for dansk skiskole. Vores søn var i deres Kinderclub og den var rigtig fin. Det er uddannede pædagoger, som også er skilærere, der er ansat, så de var rigtig gode til børn også selvom de ikke talte samme sprog.

Vi boede på Hotel Montana, det er halvpension med ufattelig lækker mad, der er wellness område og pool. Det er meget familievenligt. De har selvfølgelig en menu, men man kan bare bestille hvad man gerne vil have, hvis man ønsker noget andet. Har de det i køkkenet, så skal de nok servere det for dig. Super service og direkte på pisten. Børnebakken/Kinderclub lå på bagsiden af hotellet, vi havde udsigt fra altanen.

Der er ca. 2 timer fra Zürich og lidt kortere fra Innsbruck (men kun charterfly hertil). Hvis I bor i Jylland så er det da i øvrigt meget nemmere bare at køre? Vi synes i hvert fald det er meget nemmere at køre med alt grej og barn i stedet for at fedte rundt i lufthavnen. Transport til og fra lufthavn mm., så er det ikke meget tid man sparer ved at flyve til Østrig. Oberlech er meget nemt fra Jylland, det er motorvej mere eller mindre hele vejen.

Skiområdet er St. Anton-Lech-Oberlech-Zürs-St.Christoph, så der er noget for alle. Oberlech og Lech er perfekt til familieferie og så plejer jeg at være på venneferie i St. Anton med den gode afterski :-)

Ischgl kan også være en mulighed omend Iscghl by som sådan ikke er særlig meget ski in/ski out. Men bare man bor tæt på en af kabinerne til/fra Idalp, så er det lige så godt. Så napper man bare kabinen ned igen. Hotel Elisabeth ligger for foden af pisten/liften og har halvpension og pool. Madlein ligger lige bag Elisabeth (med en rulletrappe) og har et rigtig fedt inde/ude poolanlæg og wellnessområde. Der er også halvpension.

Brian Lund 05/08 2015 12:31

Sv: Den perfekte destination med små børn.

Den bliver nok svært at opfylde alle ønsker på en gang!

Hvad er vigtigst?
Hvad er kort afstand fra lufthavn? En time? En halv? Mindre?
Dansk skiskole + mindre område bliver nok svært, kunne man forestille sig en Norsk måske kunne gøre det (et sted i Norge?)?
Jeg tænker også det kan blive svært at finde noget med fly via et rejsebureau til et af de mindre områder (ikke nok efterspørgsel til det findes), så ville det være et problem hvis i selv skulle booke hotel/fly/transfer separat?

Pernille Hansen 05/08 2015 15:19

Sv: Den perfekte destination med små børn.

Mit bedste bud vil være Montgenevre.
Fly direkte fra Billund til Torino - transfertid 1½ time i bus
Skiskole hos den danske skilærer Charlotte Markus, der er fantastisk til både at undervise børn og voksne.
Indkvartering fx på Nortlanders nye chalet, der har ½-pension og pool. Har ikke selv boet der, men på det andet hotel, hvor der er børnelift lige bag hotellet, men dog ikke pool.
Fantastiske børnebakker, og en hyggelig fransk cafe lige ved bunden af bakken - samt god plads i solen, med udsigt over børnebakken.
Lækre brede blå bakker lidt højere oppe, der også fører til en restaurant i bunden, hvor der er hyggeligt at sidde.
Fantastiske pister ude i resten af området med forskellig sværhedsgrad.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen