Levi Levi er beliggende i den vestlige del af Lapland, nord for polarcirklen. Sæsonen er lang, endnu i begyndelsen af maj kan man eksempelvis sagtens stå på ski p.g.a. store sne-anlæg. Levi er perfekt for begyndere og øvede skiløbere. Mange lange grønne pister med et jævnt fald. Efter disse kan man fortsætte på de røde pister som også giver fine udfordringer til de fleste. Liftsystemet er godt og veludbygget. Efter en god dags skiløb er det tid til en tur i sauna, og aftenerne tilbringes af de festglade på baren/restauranten Hullu Porro (Tossede Rensdyr). Af aktiviteter kan nævnes: skiskole, guidede skiture, telemark, hundeslædekørsel, rensdyrsafari, isfiskeri, sneskovandring, ture på islandsk hest, røgsauna, spa, tennis og bowling. Samme liftkort gælder for Levi og Ylläs.
Levi tilbyder 47 pister og 26 forskellige lifte alle beliggende på ét bjerg Levintunturi, der er 531 meter højt. Der er alle typer pister fra grønne til sorte. Levi har Finlands eneste gondol-lift, der ligger ved den store world cup piste, der sidst er brugt ved åbningen af world-cup'en til 2007 sæsonen. Her findes mange restauranter og spisesteder på bjerget. Afterski foregår direkte i Levi by, hvor pisten ender. Faldhøjde i alt 325 meter. Her er 15 oplyste piste og disse er også sikret med kunstig sne. Her er tillige 1 superpipe, 1 halfpipe, 2 street, 1 snow park. Der er 8 gratis børnelifte. I Levi er der ca. 15 km til nærmeste lufthavn Kittilä. Levi er også kendt for det gode snescooter terræn. Der arrangeres snescooter safaris fra Danmark.
Artikler om Levi Snescooter Safari 2006
|