Del af Canadian Rocky Mountains, hvor der årligt falder 10-12 meter sne. Rejser du med et dansk rejsebureau til Canada, vil det typisk være i Banff du er indkvarteret. Derfra går gratis skibus til de nærliggende skiområder, Mount Norquay, Lake Louise og Sunshine Village. I disse områder er mulighederne for bl.a. off piste utallige. Mount Norquay ligger 10 minutters kørsel fra Banff, og er det mindste af de tre nærliggende skiområder. Et stille og roligt sted, hvor du har den imponerende natur næsten for dig selv.
I selve byen finder man en helt særlig western lignende stemning. De lokale cowboys hænger ud på byens saloons som i en klassisk westernfilm.