« Til oversigten

Bliver Zauchensee den næste familiefavorit?

Området har noget som rigtig mange destinationer mangler - plads på pisterne, ingen liftkøer, ski-in/ski-out og så er der en skøn form for ro i det lille østrigske idyl, der ligger gemt i en gryde.

Skiområdet der først nu virkelig er begyndt, at blive stort for danskerne, byder på noget man ikke oplever på samme måde andre steder. Det hele starter med, at man skal køre op til byen, på samme måde, som man kender det fra store franske skidestinationer. Her bliver du dog ikke modtaget med duften af brie samt betonbygninger, men hyggelige hoteller, små skishops og restauranter der emmer af østrigsk kultur.

Noget af byen set for "oven", vejen der fører op til Zauchensee, ses til venstre.

Høj beliggenhed

Familieområdet er et sted, jeg kunne forestille mig, at rigtig mange vil vende tilbage til år efter år. Den byder nemlig på lidt af dele hele. Byen ligger i 1350 meters højde, hvilket er relativ højt for et østrigsk skiområde. Den høje beliggenhed gør samtidig, at Zauchensee har en rigtig fin snestatistik, der virkelig kan mærkes på pisterne, hvilket også er nødvendigt – for ellers kan du ikke stå på ski hjem! Det er nemlig en Ski-in/ski-out by, hvor du max skal gå 30 meter for at komme til dit hotel/lejlighed/pension.

Ski in ski out

Den hyggelige lille by Zauchensee dukker op efter 15 minutters kørsel via en idyllisk skovvej, der fører dig ind i hjertet af byen, og herfra kan du ikke kommer længere. Byen ligger nemlig i en gryde! Der er bjerge hele vejen rundt, undtagen hvor du kom fra. Det betyder, at ligegyldigt hvor du står på ski i Zauchensee, så kan du altid sætte spidserne direkte mod ”dalen” hvor alt kan tilgås indenfor få meter. Det giver dig mulighed for at nyde en sen eftermiddags drink på bjerget i høj solskin, og så klikker du ellers i skiene og finder vejen mod dit hotel, når lysten er til det. (Hvis vejret er godt, og musikken spiller, så får du ikke lyst til at køre ned – hütterne er nemlig super hyggelige).


Du kan køre på ski i bund og gå de, max 30 meter fra dit hotel

Gratis piste til begynder og World Cup bane til de øvede

Hvad enten du er ny eller ekspert, så er der mulighed for at få pulsen op. En feature Zauchensee især kan være stolte af er, at der er gratis benyttelse af børnebakken. Børn og begyndere, kan derfor bruge al den tid de ønsker på at træne sig bedre til de større bakker. Har du nye skiløbere med, slipper I for at købe liftkort til dem de første 1-2 dage.

De mere øvede kan slå sig løs på den populære Weltcup strækning, hvor verdensmesteren Michael Walchofer fra byen, stensikkert har trænet et par gange (et familienavn du vil se igen og igen i byen på skiskoler, hoteller, osv). Desværre er det ikke muligt at køre Weltcup strækningen helt fra top, det øverste sted i området er nemlig kun er åbent, når der 1 gang om året er World Cup i Zauchensee. Dog kan 6 personer af gangen, tage det lille tog op til startpunktet i 2188 meters højde og se den fantastiske udsigt, desværre uden ski.


På vej op med liften mod toppen af Zauchensees Weltcupstrecke

Offpiste ruter og en af verdens bedste parks

Når sneen er til det, kan der findes noget rigtig godt offpiste skiløb, enten blandt tusindvis af træer, ved at følge den afmærkede rute (Nr. 3 eller 1). Vil man hellere gøre et sted tæt på pisten, så findes der en stor bowl, der tidligere har heddet ”offpiste-zone”. Den er rigtig sjov for alle niveauer. Både dem der vil hoppe ud over skråninger og dem som bare gerne vil prøve noget ikke-præpareret sne.


Der findes rigtig gode offpist muligheder, bare husk hovedet!

Når man taler om familieområder er det oftest = ingen interesse for teenagere! MEN bare 20-30 minutter væk på ski/snowboard fra Zauchensee ligger en af Europas bedste parks i Flachauwinkl. Absolut Park er intet mindre end vanvittig. Flere af verdens bedste træner her om vinteren, da forholdene altid er i top. Der er en Pro Line, kæmpe halfpipe og et utal af rails og kickers. Synes man at park skiløb er sjovt, så kan man uden problem bruge en uge her. For enden af parken ligger desuden et ”Chill-house”, med skateramper, klatrevæg, tv-skærme og meget mere. Se video om parken her.


Er du træt i benene efter at have kørt park hele dagen, så kig ind i "Chill-house"

Men er området ikke småt?

Med 14 lifter i alt kunne den rutinerede skiløber godt tænkte, at det er kørt igennem på max 2 dage. Men hvis man intet har imod, at få frokost et andet sted end lige Zauchensee, så er mulighederne enorme. På liftkortet kan man køre intet mindre end 760 kilometer pister fordelt over 25 skønne skiområder, alt sammen på ét skipas.

Få et komplet overblik over de 25 skiområder

Perfekt til dagsture

Har man bil, er Ski Amade området perfekt, da det som sagt byder på hundredvis af kilometer (eks. store steder som Schladming, Bad Gastein og Maria Alm), er man uden bil, så der heldigvis masser af muligheder. Ved hjælp af bare EN bustur på 10-12 minutter, kan du komme fra Zauchensee til Alpendorf. En tur der i hvert fald tager hele dagen.


Dagens guide peger fra en restuarant i Wagrain/Alpendorf mod Großarl/Dorfgastein toppen

Tag liften til toppen af Rosskopf i Zauchensee og kør på ski mod Flachauwinkl. Herfra går der hver halve time busser ind mod Flachau (tager 8-12 min). Så snart man er stået af i Flachau, er der sammenhængende skiløb helt til Alpendorf – også får man lov til at opleve den populære G-link. 


På en dagstur til Wagrain får du oplevelsen af at hænge i 232 meters højde i G-Link

Det er også muligt, når du er kommet i bund til Flachauwinkl, at tage bussen der kører under motorvejen, som går mod Flachauwinkl og Kleinarl området (den tager 2 minutter). Herfra kan man stå på ski ned til Kleinarl og tage bussen ind til Wagrain. Næste år kommer der faktisk en ny lifte fra Kleinarl op til Wagrain området, så slipper du for busture.


Hele området er godt forbundet med busser, hvis man vil rundt og se noget nyt

Personligt mener jeg sagtens, at du kan bruge mere end en hel dag, i både Flachau og Wagrain hver for sig. Har du kun en uge, er programmet hurtigt pakket. Heldigvis for dagsturerne er lifterne i området i topkvalitet, så du skal ikke være nervøs for, at sidde i langsomme lifter.

Foto: Sn/Bergbahnen Flachau und Zauchensee

Et millionprojekt på tegnebrættet - Om det bliver en realitet ved ingen

Er du træt af, at du ikke kan komme fra Zauchensee til Wagrain med bus -så bare rolig. Der en enorm svævende gondol fra toppen af Flachau til Zauchensee på tegnebrættet. En 7 kilometer lang lifte i 90 meters højde, der vil tage 19 minutter og kunne fragte 3000 personer i timen. Om det bliver en realitet det må tiden vise, det er et millionprojekt, som ikke alle er lige interesserede i.

Med tiden bliver Flachauwinkl og Flachau, nok også forbundet!

Det bliver kun bedre og bedre

Restauranterne er gode, der er ski-in/ski-out, masser af plads på pisterne, nul liftkøer, god offpiste, fantastisk park, masser af muligheder for at oplevede de 760 kilometers piste i området og så er der sågar gratis Wi-Fi. Alt taler for at besøge Zauchensee, et sted der ikke føles lige så turistet og overbefolket som mange andre steder - et sted med en fantastisk ro.  

Vi boede på Hotel Enzian, et stenkast fra lifter og pister.

Skisport.dk har tidligere skrevet om Zauchensee læs om det her.

Se turen herunder

Skiferie forslag i Zauchensee

Hotel Enzian Hotel Enzian Bus fra 2.699,-/pers.
Hotel Enzian Hotel Enzian Fly fra 5.548,-/pers.
Hotel Enzian Hotel Enzian Bil fra 1.799,-/pers.
Hotel Enzian Hotel Enzian Bus fra 4.198,-/pers.
Nulstil   Udvidet søgning