Passo Tonale - 120 km varieret snesikkert skiløb

Passo Tonale har de seneste tre sæsoner indtaget flere og flere skirejsebureauers vinterkataloger og er i dag repræsenteret i 8-10 af de danske skirejsebureauers program, så det måtte vi have et kig på. Skisport.dk´s udsendte besøgte i starten af marts 2007 skiområdet Adamelloski, med udgangspunkt fra Passo Tonale.

Byen Passo Tonale er beliggende i dalen Val di Sole (Sol-dalen), som ligger i regionen Trentino i norditalien. Afstanden fra Hamborg er ca. 1.170 km. hvis man tager turen i bil/bus. Vælges flytransport er der ca. 2½ times kørsel til lufthavnen i Verona. Toget standser i Bolzano ikke langt fra Passo Tonale og er helt sikkert en attraktiv rejseform til dette rejsemål.

Køber man liftkortet Skirama Dolomiti dækker det masser af andre skiområder i omegnen, eksempelvis Andalo, Folgarida, Marilleva, Madonna di Campiglio, Pinzolo og Monte Bondone. Vi havde indkvarteret os i Folgarida og besøgte Passo Tonale på en dagstur, men der er masser af indkvarteringsmuligheder i Passo Tonale, og disse er alle særdeles tæt på lifterne. Transporttiden mellem byerne er ca. 30 minutter i bil, og lidt længere med skibussen.
Skirama Dolomiti liftkortet giver total set adgang til mere end 360 km. pister.

Adamelloski
Skiområdet Adamelloski består af områderne omkring de tre byer, Passo Tonale (1884 m.o.h), Ponte di Legno (1260 m.o.h) og Temù (1121 m.o.h). Samlet 120 km pister beliggende fra 1.300 - 3.050 meters højde.

Et særdeles varieret skiområde, hvor man lige omkring selve Passo Tonale finder store brede begynderbakker med god plads til skiskoler og de mindre øvede løbere. Herfra går der pister længere op ad bjerget ind mod henholdsvis passet Passo del Contra Brandieri og Cima Bleis. Lækre røde boulevarder med tilpas hældning så carvingskiene rigtigt kommer til sin ret.

På den modsatte side af dalen/byen går Paradiso-liften som fører op i mod Presena-gletscheren som gemmer sig i mere end 2.500 meters højde og byder på super sneforhold og en fantastisk udsigt. Gletscheren er som sådan hurtigt overskuet, men det er garanti for sne hele vinteren. Man kan sågar dyrke skiløb her i maj og juni.

Starter man turen fra toppen af gletscheren i 3.050 meters højde kan man løbe på ski med et fald på 1.800 meter ned til Ponte di Legno. Selve turen under Paradiso er krævende og på pistekortet markeret som sort piste. Men på de fleste strækninger er den at sammenligne med rød piste, og klarer du de første par hundrede meter klarer du også resten. En af områdets absolutte oplevelser synes vi.

Herfra følger en piste på mere end 4 km, som bugter sig under liften som forbinder områderne, en mere end 3,5 km lang gondollift direkte fra Ponte di Legno til Passo Tonale.

Undervejs ned passeres det man påstår er verdens første hundeslædeskole, en mulighed for at prøve kræfter med en anderledes sneaktivitet, og helt sikkert en oplevelse som også mange børn vil værdsætte.

Fra Ponte di Legno går det igen op med liften og her findes røde og blå piste som ligger under trægrænsen, det giver læ og det i kombination med stoleliftene vil uden tvivl gøre det til et attraktivt sted på dage hvor solen måtte svigte og kulden bider.

Udover de 120 km pister byder området også på flere skiruter og muligheder for off-piste med guide.

Italienske specialiteter
Efter dagens skiløb byder byen på afterski i centrum, hovedgaden gennem byen er centrum og her findes sportsbutikker og barer/restauranter. Der er ligeledes mulighed for en tur i svømmehal eller en kælketur.

Opsummering
Der er ingen tvivl om at Passo Tonales sammenbygning med Ponte di Legno har gjort området langt mere interessant for en bredere vifte af skirejsende. Området vil egne sig godt til eksempelvis familier med børn eller andre grupper bestående af både øvede skiløbere med behov for udfordringer og begyndere samt mindre øvede.

Se byen placeret på kort

Rejsebureauer med rejser til Passo Tonale:
Pistekort over Passo Tonale. Klik på billedet for at se det i stort format
Pistekort over Passo Tonale. Klik på billedet for at se det i stort format




En af de mange moderne stolelifte i området


Udsigt mod nedfarten fra Gletscher


Passo Tonale set fra bjerget


Lift mod Gletscheren Presena


Gletscheren Presena hvorfra udsigten er fantastisk og snesikkerheden i top


God plads på pisten


Kommentarer til artiklen om Passo Tonale
off piste?? - Skrevet den 05/10 2011
Er det lovligt eller ulovligt at køre off piste i Passo Tonale på egen hånd uden guide? Jeg har forstået det sådan, at det i alle områder i Italien er ulovligt at køre off piste på egen hånd. Er der nogen der kan hjælpe mig med det, da jeg skal derned i påsken og måske også tidligere.

Er denne kommentar til nogen hjælp? Ja Ja Nej Nej
Hop til toppen
og et kanon familie sted - Skrevet den 22/02 2010
der mangler måske lige at blive nævnt at det er et helt kanon familie sted og at det er blevet forbundet på begge sider af vejen

Er denne kommentar til nogen hjælp? Ja Ja Nej Nej
Hop til toppen
Mulighed for fantastisk offpiste - Skrevet den 21/02 2010 af Thomas-Jensen
Se profilen for Thomas-Jensen
Thomas-Jensen
Hej,

Jeg synes måske at artiklen mangler at nævne at der i Passo Tonale er super muligheder for fantastisk offpiste.

Fra gletscheren går der et væld af ruter ned mod Passo Tonale - man bør dog hyre guide til mange af dem.

I nærområdet lige over byen er der også umiddelbar mulighed for megen let offpiste. Orker man at hike lidt er der endnu flere muligheder.

vh
thomas - just hjemkommet fra intet mindre end fantastiske powderdage i passo - jensen

Er denne kommentar til nogen hjælp? Ja Ja Nej Nej
Hop til toppen
Populære sider på Skisport.dk netop nu!

SkiShoppen - restsalg
Find skirejser og restpladser
Grupperejser
Køb & Salg
Lande


Tilmeld nyhedsbrev og vind lækkert skisæt

Få gratis nyhedsbrev med tips og tricks, artikler og tilbud - tilmeld dig nu og deltag i konkurrencen om et lækkert skisæt fra SkiShoppen!

Tilmeld nyhedsbrev og vind


Til toppen Til toppen Tilføj siden til dine favoritter Bogmærk! Tip en ven om denne side Tip en ven Tilmeld dig vores nyhedsbrev om skirejser og skiferie med spændende nyheder, artikler, tilbud, nyttige tips Nyhedsbrev Bookmark and Share