I Passo Tonale med pudder og pasta

Med over 3.000 højdemeter byder skiområdet Passo Tonale i Val De Sole på super skiløb. Tre overraskelser gemte sig i sneen, hvor de italienske Alper bød op til dans i et tykt lag pudder.

Oppe i Alperne i det nordlige Italien kan man være heldig at støde på den lille flække, Passo Tonale. Det vil sige, selve byen er måske en flække, men pisterne er et stort netværk af varieret skiløb. Og det er også her, den enorme gletcher, Presena, troner højt oppe i skyerne. Med en beliggenhed på 3.000 meter over havet giver Presena mulighed for en skisæson, der kan vare helt ind i juni.

Skisport.dks udsendte tog af sted med sommerfugle i maven. For kunne dette forholdsvis lille område, som ligger gemt oppe i bjergene mon indfri forventningerne om skiløb i topklasse? Er der pister nok til en forlænget weekend? Og er der overhovedet sne nok? 

Tre i én

Sne manglede der i hvert fald ikke. På den første af to hele skidage vågnede vi til et stødt dalende snefald, der sørgede for pudder på pisterne. Det var bare om at komme af sted. Fra hotellet havde vi udsigt til en stolelift, der kunne tage os op til den første overraskelse: Passo Tonales skiområde. Skiløbet her er karakteriseret ved fantastiske åbne vidder og brede pister med plads til masser af lækre carvingsving.

Efter et par ture i de ’lave’ højder har man måske kigget lidt for længe på Presena, der ligger majestætisk overfor. Højderne drager, men desværre var gletcheren lukket på grund af lavinefare efter det voldsomme snefald. Det var med tunge hjerter, at vi i stedet drog østpå. Her fandt vi områdets anden overraskelse.

Fra Passo Tonale kan man nemlig krydse over til skinetværket i Ponte di Legno. Her fletter sorte og røde pister sig rundt mellem træerne. Og her fik sommerfuglene i maven frit løb. Der er ikke mange, der har opdaget denne lille perle i de italienske Alper, så Skisport.dks udsendte kunne nyde ensomheden med bjerget og sneen som eneste selskab.

Pisterne er til tider udfordrende, fordi de er anlagt midt i skovens tætte bevoksning. Men med den vage trafik på bjerget, er det bare om at nyde muligheden for at øve sig i hurtige slalomsving i den dybe sne – og om at nyde den store, stille natur. Har man brug for at hvile lårbasserne kan det passende gøres på en af de mange restauranter på bjerget. Her serveres alt fra traditionelle italienske delikatesser til fransk inspirerede baguettes med pomme frites.

Områdets tredje overraskelse fandt vi på weekendens anden skidag. Den slår de fleste skioplevelser, når man trækker hop og adventure fra. Vi fandt den inde i skoven mellem to bjergtinder: En 4,5 kilometer lang piste.

Alpino hedder den, og den strækker sig skiftevis ud på brede flader og snor sig snehvidt mellem træerne. Her er der virkelig mulighed for at få nogle kilometer i skibenene, mens man kan nyde den storslåede natur. Det tykke lag af nyfalden pudder gav samtidig fornemmelsen af, at man var ude i en uberørt offpiste, selvom det slet ikke var tilfældet. Og når man når bunden af Alpino, kan man tage en enkelt lift op og få adgang til pisten Bleis, der med sit tre kilometer lange skiføre er en værdig konkurrent til Alpino.

Aldrig kø – altid plads

Vi oplevede ikke en eneste liftkø. Ej heller kø ved de mange restauranter eller mindre beværtninger. Hvorfor? Fordi der er langt flere pladser i lifter og på bjerget, end der er senge i Passo Tonale og Ponte di Legno. Så det er ikke kun i lavsæsonen, at man frit kan boltre sig i sneen uden at blive afbrudt af en irriterende kø eller for mange folk på bakken.

Personalet i området er i fuld sving fra lukketid klokken 17 til næste morgen. Særdeles veludrustede præpareringsmaskiner kører i rutefart op og ned af bjerget, mens vi skigæster sover trygt i vores senge. Da vi stod op på skidag nummer to var pisterne derfor smukt præparerede og klar til at blive overtaget af forventningsfulde skiløbere. Det varede dog ikke længe, før det næste lag sne havde lagt sig, og de fine linjer fra nattens arbejde var udvisket. Men hvad gør det, når der er pudder i stedet?

Passo Tonale – en verden af pudder og pasta

Ja, Passo Tonale har pister nok til en forlænget weekend. Og meget mere end det. For Skisport.dks udsendte var to dage på ski langt fra nok, selvom vi både nåede til Ponte di Legno og Temú, som er forbundet med Passo Tonale. Og ja, der er også mulighed for skiløb i topklasse i denne lille perle af et skisportssted, som ligger gemt højt oppe i de italienske Alper. Faktisk strømmer professionelle skiløbere til Presena i løbet af foråret for at presse det sidste skiløb ud af sæsonen.

Og svaret på, om der ville være sne nok til os, må også være et klart og rungende ja. Havde vi ikke været så heldige at ankomme samtidig som puddersneen, står hundredevis af snekanoner klar til at assistere. Lige så vel som de mange restauranter altid står klar med udsøgt service og spandevis af lækkert hjemmelavet pasta i alle tænkelige former og varianter.

En skiferie i Passo Tonale er derfor klart at anbefale for skibenene – og for mavesækken. Har man brug for lidt ekstra krydderi på besøget, står snescootere, ice gocarts og hundeslæder klar med friske oplevelser i sneen.

Skisport.dk var inviteret til Passo Tonale af Nortlander Skirejser. 

Læs mere om skiferie i Passo Tonale her.