
En dags skiløb tager hårdt pisterne, og på de mest benyttede pister vil der i løbet af kort tid, blive dannet pukler. Det betyder, at der bliver sendt pistemaskiner ud på pisten. Hvis dette er tilfældet, vil der oftest blive skiltet med, at der er pistemaskiner på bakken, men vær meget opmærksom, og kør ikke for tæt på maskinerne - en tur under sådan en er den sikre død. Det samme gør sig gældende ved kraftigt snefald, i sådanne tilfælde er det ofte nødvendigt, at sende maskinerne på pisten for at trykke den megen nysne sammen.
Pistemaskinerne udsender når de arbejder en kraftig hyletone eller høje bip-lyde efterfulgt af hinanden, så læg mærke til sådanne og stop op og kig dig for når du hører bip lyde.