« Til oversigten

Hvorfor er hver fjerde turist i Hemsedal en dansker?

Nu sidder du nok og tænker - hvordan kan et kedeligt tal som 25 % fortælle noget som helst om Hemsedal?

På pisterne i Hemsedal

Og du ville have ret, hvis det ikke lige var fordi det fortalte, at hver fjerde af Hemsedals ca. 1 mio. gæster hvert år, er en dansker. Imponerende vil mange måske sige, men endnu flottere er det, at andelen af danske turister er stadigt stigende.

Årsagen til den flotte stigning skal findes i flere grunde end "bare" den supergode sne og flotte natur. Skisport.dk´s udsendte blev overbevist efter besøget på Hemsedal, og det håber vi også du er, når du har læst denne artikel.

Vinterturistmål siden 1898 - skidestination siden 60'erne

Hensedal var oprindeligt en Gæstegård, hvor rejsende kunne holde et hvil og få friske heste inden rejsen gik videre. Byen er placeret lige midt i et naturligt trafikknudepunkt, og placeringen af gæstegården var derfor logisk.

Først omkring 1898 blev Hemsedal centrum for primært vinterturisme.
De fleste besøgende kom for at holde jule- eller vinterferie, fiske eller jage. Det var ikke før 1961, at Hemsedal blev et skisport sted, da den første lift blev bygget. I dag har byen 2.000 faste indbyggere, 7.000 sengepladser, 600 hytter og lejligheder og 1.000.000 turister årligt.

Hurtigt til Norge -hurtigt på pisten!

En af de primære grunde til at Norge er populært blandt danske skiturister er afstanden. Det tager ikke særlig lang tid at komme frem til destinationerne sammenlignet med f.eks. Østrig, Frankrig og Italien. Og rent transportmæssigt er Hemsedal eksemplarisk set med en danskers øjne.

Der går Express bus fra færgen i Oslo og direkte fra Gardermoen lufthavn. I begge tilfælde er transporttiden ikke mere end tre og en halv time. Det ændrer dog ikke ved at langt de fleste kører selv til Hemsedal.

En anden ting, som danskere og mange andre skiløbere sætter stor pris på, er at bo tæt på pisterne, og dette er de opmærksomme på i Hemsedal. Langt de fleste hytter og lejligheder har ski-in/ski-out og det nybyggede hotel/lejlighed/indkøbskompleks - »Hemsedal Alpin Lodge« er placeret lige for bunden af børnebakkerne.

Alpin Lodge er det første byggeprojekt i »Hemsedal Fjellandsby«, der kommer til at bestå af »Alpin Lodge« og en række forskellige lejlighedskomplekser.

Hemsedal Alpin Lodge
Hemsedal Alpin Lodge.

Hemsedal Alpin Lodge - indenfor
Alpin Lodge - Indenfor.

Skiløbet

Specielt børneområdet i Hemsedal er en af grundene til at børnefamilierne kommer til Hemsedal. Det er det største børneområde på en norsk destination med 6 lifter og 3 rullebånd.

Her er det muligt at få passet børnene i en kombineret børnehave og skiskole - »Gaupeland«. »Gaupeland« er en del af børnebakkerne hvor leg og læring kombineres for at gøre skiløb til en sjov og god oplevelse for børnene. Ud over »Gaupeland« er der aktiviteter for børnene både ude og inde - alt sammen med henblik på at give alle en god oplevelse.

Også de lidt ældre børn har en af de bedste legepladser. Hemsedal snowboardpark er i 2009 blevet kåret som den syvende bedste i verden. Her holdes DM i Snowboard og Hemsedal Freeride. Her er alt fra halfpipes til bigjumps og rails. Her er underholdning for de frygtløse og dem som bare vil prøve nogle grænser af.

På ski i Hemsedal


Kvinde på ski i Hemsedal

»Totten« - Nordens højeste alpine piste

Skiområdet i Hemsedal hænger rigtig godt sammen og her er pister for skiløbere på et hvilket som helst niveau. Pisterne ligger meget kompakt, og du er aldrig ret langt fra din hytte eller lejlighed.

Langt det meste af skiløbet starter fra Tinden. Totten er dog 53 meter højere og samtiden Nordens højeste alpine piste. Problemet er bare, at der kun er en T-lift til toppen af Totten, hvilket gør at liftkøen ofte er meget lang, da alle vil til toppen.

Totten - Nordens højeste alpine piste
»Totten« - Nordens højeste alpine piste.

Niveauet af pisterne i Hemsedal er meget godt og man nærmer sig sorte pister, der er lige så svære som man finder dem i Østrig, Frankrig og Italien. De sorte pister i Hemsedal har da også deres egne underinddeling i tre niveauer. Flertallet af pister er dog røde og blå, så der er rigtig meget lækkert skiløb.

Antallet af pisterne eller længden af dem kan ikke måle sig med mange andre steder, men det gør slet ingen ting. Pisterne ligger nemlig så tæt placeret, og krydser hinanden, så de kan kombineres på et utal af måder, og derfor føles det, som om du kører forskellige ruter hele tiden.

Skøn udsigt over pisterne i Hemsedal
Skøn udsigt.

Offpist

Offpisten er også fantastisk i Hemsedal. Allemandsretten betyder at det ikke er ulovligt at tage offpiste i Norge, ligesom det er i de sydlige destinationer. Det er selvfølgelig stadig på eget ansvar at bevæge sig offpiste og ufarligt er det heller ikke. Men allierer man sig med en af de lokale guider, er man i gode hænder og kan nyde den smukke natur og den fantastiske sne.

En tur ned gennem »Gummiskoven«, der har fået tilnavnet fra de meget særprægede udseende træer, kan varmt anbefales. Men vælg et par korte brede ski - træerne står tæt og sneen er meget dyb.
De lokale taxichauffører er udmærket klar over turens popularitet og i løbet af weekenden holder der næsten hele tiden en stor taxa og samler skiløbere op hvor man kommer ud af skoven.

Lokal guide Per Ola forklarer hvordan lavine-bipperen fungerer
Vores lokale guide Per Ola forklarer hvordan lavine-bipperen fungerer.

Fremtiden

Bygningen af Hemsedal Fjellandsby er finansieret af indtægterne fra liftkort salget. Det næste projekt er allerede igangsat og går på at udvide skiområdet.

I løbet af de næste 3-4 år vil der ske en stigning i kapaciteten i området på 50 %. Udvidelsen sker i den sydøstlige del af området fra Totten og ned mod byen.

Det er et rigtig godt tegn for, hvor alvorligt Hemsedal tager konkurrencen med destinationerne syd på. De er udmærket klar over at det kræver flere og længere pister samt gode lifter, hvis man vil blive ved med at kunne tiltrække danskere og andre skiturister.

Der er mange gode grunde til at vi danskere finder os rigtig godt tilrette i Hemsedal. Det er en skidestination, som er meget bevidst om at tilbyde gode oplevelser til alle aldersgrupper, og samtidig bruger en masse energi på at vedholde og udbygge den gode udvikling.
Tager man så også de rigtig gode langrendsmuligheder med i betragtningen, så står Hemsedal rigtig godt når danske skifamilier skal vælge hvor årets ture skal gå hen. Skisport.dk var inviteret til Hemsedal af Stena Line, Innovation Norge og Hemsedal.

» Mere om skiferie i Hemsedal

Skiferie forslag i Hemsedal

Røgjin Apartment Røgjin Apartment Bus fra 1.549,-/pers.
Groseth C, Færge + Bo... Groseth C, Færge + Bo... Bil fra 2.983,-/pers.
Alpin Lodge Alpin Lodge Bus fra 1.799,-/pers.
Himmelriket, Færge + ... Himmelriket, Færge + ... Bil fra 11.352,-/pers.
Nulstil   Udvidet søgning