Camp-let udfordrer vinterkulden påny - Del 2

« Til til del 1 af dagbogen

Skicampist, hvorfor ik’

De to ”tosser” er ankommet til de østrigske alper og har fået slået - eller skal vi sige boret pløkkerne i den frosne jord, mens de øvrige campister på pladsen kiggede måbende til.

Rasmus Bergholt fortæller:

Da jeg ikke er den store campist, var det med nervøsitet i maven, da Hans Jørn fra Camp-let og jeg kørte hjemmefra onsdag aften kl. 19.

Forhandleren fra Luxembourg var kørt op til os i løbet af dagen, da han skulle hente en Camp-let til turen. Hans co-driver var blevet forhindret i at deltage, så vi skaffede en ny og han fik herefter følgeskab af en tredje dansker, Christian. Det tror jeg også han var godt tilfreds med, da han så meget træt ud efter 900 km i bil. Nu ventede der så yderligere 1100 km til campingpladsen i Achensee.

Da vi først kom på den tyske autobahn kørte det derudaf. Vejene var ryddet for sne og slud, fartpiloten blev sat på 100 km/t og så var det bare fremad.

Måbende blikke på rastepladsen
Med omkring 400 km igen fik vi følgeskab af den tyske delegation. Jeg skal hilse og sige, at folk spærrede øjnene op på rastepladsen da der skulle tankes. Tror ikke de er vant til at se 3 teltvogne i conwoy på denne årstid.

Turen til Østrig forløb uden problemer og vi ankom ca. kl. 8.30 torsdag til et smukt snelandskab og 8 friske frostgrader. En koldere start end jeg havde regnet med, men i disse omgivelser glemmer man at hænderne fryser.

Campingpladsen ligger ved Østrigs største bjergsø og her mødtes vi med resten af flokken som udover os 6 også var; 4 fra Holland, 5 fra Slovenien, inkl. 2 journalister, og en tysk journalist.

Morgenmad, teltslagning og på pisterne
Efter en traditionel morgenmad, bestående af zimmel og pålæg skulle lejren stilles op. En time senere, havde folk hjulpet hinanden færdige og de første øl kunne nydes i solskin og med en fantastisk udsigt. Herefter fandt vi ski udstyret frem og pisterne skulle prøves. Ski området lå 3 minutters kørsel fra campingpladsen, for langt til at gå, så der blev bestilt taxa og andre kørte selv. Hver dag går der bus fra campingpladsen til ski området om morgenen og tilbage igen om aftenen.

Det er bestemt ikke verdens største ski område, ca. 60 km pister og 10 lifte er dog nok til at dække vores behov for 3 dage. Det er et lille kompakt og overskueligt område med gode løjper og flere beværtninger. Priserne er fornuftige og flying hirsch smager som alle andre steder. Gruppen er en blanding af nybegyndere og erfarne skiløbere, så man står sammen med folk der har samme temperament som en selv.

Tyrolermusik og dans på bordene
Efter en rigtig hyggelig og sjov eftermiddag var der dømt afterski, tyrolermusik og dans på bordene. Aftenen blev afsluttet i campingpladsens restaurant hvor der blev serveret et bræt af en wiener schnitzel med tilbehør. En god dag nåede til ende og folk gik til ro, folk var udmattede ovenpå en lang køretur og super dag. Med både el- og petroleums varmer var det ikke noget problem at holde varmen i Camplet’en. På et tidspunkt, måtte vi endda stå op og skrue ned for varmen!

Kan dette anbefales? Klart, med god forberedelse og de rigtige rejsemakkere er dette en fed form for skiferie. Det er frit, nemt og en billig made at holde sin skiferie på.








Dagbog 3 - kommer snart
Populære sider på Skisport.dk netop nu!

SkiShoppen - restsalg
Find rejser og restpladser
Grupperejser
Køb & Salg
Lande


Gratis Nyhedsbrev - Spændende konkurrencer

Få spændende nyhedsbreve via e-mail med tips og tricks, artikler, spændende temaer og gode tilbud - tilmeld dig her


Til toppen Til toppen Tilføj siden til dine favoritter Bogmærk! Tip en ven om denne side Tip en ven Tilmeld dig vores nyhedsbrev om skirejser og skiferie med spændende nyheder, artikler, tilbud, nyttige tips Nyhedsbrev Bookmark and Share